Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

621 Bergslagens, Landskrona—Helsingborg, Karlskrona—Wexiö, Uddeholms, Bergslagernes og Helsingborg—Hessleholm tiltaget med 20—30, for Bångbro—Kloten med 41 og for Marma—Sandarne med 330 %. For- holdet mellem Indtægt og Udgift stiller sig derfor ogsaa meget heldigt, men bedst for Statsbanerne, hvis Udgift i de 3 Aar 1879—81 udgjør 69 — 61 — 58 % af Indtægten (i 1882 57 %), altsaa et stærkt af- tagende Forhold, medens de samme Forholdstal for Privatbanerne ere 57 — 50 — 52. Ifølge det der ovenfor er anført om Banernes Indtægt og Udgift maa Overskuddet selvfølgeligt være tiltaget i 1881. I 1879 og 80 var det samlede Overskud for alle Baner 9,5 og 14,o Mill. Kr., i 1881 er det voxel til 15,i Mill., og fordeles Overskuddet paa km. Bane faaes for de 3 Aar 1930, 2680 og 2850 Kr. eller en Forøgelse fra 1879—81 paa ikke mindre end 48 %, der falder omtrent ligeligt paa Stats- og Privatbanerne. For de førstnævnte har Overskuddet pr. km. Bane i 1879—81 været 2510 — 3350 — 3760 Kr. (i 1882 3690 Kr.), eller en Forøgelse af 50 %, og for de sidstnævnte 1600 — 2280 — 2290 Kr. eller 43 %. Ogsaa naar Overskuddet beregnes i % af Anlægssummen altsaa som Forrentning, viser 1881 et bedre Resultat end de 2 foregaaende Aar. Jfor Statsbanerne var Forrentningen allerede steget fra 2,6 i 1879 til 3,i i 1880 eller med 0,8 °/o, og i 1881 stigel’ den endnu og naaer næsten 4 %, nemlig 3,94 (i 1882 aftager Forrentningen dog atter lidt, nemlig til 3,84 %), saaledes at de svenske Statsbaner med Hensyn til Forrentningen staa betydeligt over baade de danske og norske Stats- baner. Forrentningen af den i de private Baner nedlagte Anlægscapital hæver sig ligeledes betydelig fra 1879 til 1880 og 81, nemlig fra 2,7 til 3,9 og 3.8 °/o eller med over 1 %, altsaa en meget stor Fremgang, der dog ikke er gjennemgaaende for alle de private Baner, idet der for nogle er Stilstand, for flere endog Tilbagegang. Idet der henvises til Tabel A, hvori findes opgivet Forrentningen for hver enkelt Bane for hvert Aar indtil 1880, skal der nedenfor gives nogle Oplysninger for 1881 om Overskuddet i % af Anlægssummen, (de tilføjede Tal angive Overskuddet i °/o for Aaret 1881). En større Tilbagegang har saaledes fundet Sted for Banerne Gefle—Dala (7,9), Bångbro—Kloten (3,i) og Uddeholms Banen (5j3), en mindre eller under 1 % for Köping—Hult (5,3), Frövi—Ludvika (1,6), Karlskrona—Wexiö (4,i), Upsala—Gefle (3,i), Stockholm—Westerås—Bergslagen (4,5), Landskrona—Engelholm (1,2), Vimmerby—Hultsfred (l,i), Borås Banen (4,e), Uddevalla—Veners- borg— HerrJjunga (3,5), Mariestad—Moholm (2,7), Lidköping—Stenstorp (4,i), Ulricehamn—Wartofta (3,e), Lidköping—Håkontorp (1,4) og Got-