Danmarks, Norges Og Sveriges Jernbaner
En Historisk Fremstilling Af Deres Anlæg Og Udvikling

620 Trafik og Indtægtér, er fortsat i 1881. (Om Resultaterne for 1882 fore- ligger som ovenfor nævnt kun Beretning for Statsbanerne). Af Hensyn hertil vil Fremgangen tydeligst sees, naar Resultaterne fra 1879 be- nyttes som Udgangspunkt. Den samlede Indtægt for Statsbanerne og de i Tabel A opførte 49 Privatbaner var i 1879 26,i Mill. Kr., den steg i 1880 til 31,3 og i 1881 til 33,7 Mill., og fordeles Indtægten paa km. Bane af samtlige Baner vil den for de 3 Aar blive resp. 5320, 5990 og 6360 Kr., eller en Forøgelse af 20 % for de to Aar. Denne betydelige Forøgelse skyldes især de private Baner, hvis Indtægt pr. km. i de 3 Aar er stegen fra 3740 til 4530 og 4750 Kr., eller en Forøgelse fra 1879 til 81 af 27 %, medens Statsbanernes tilsvarende Indtægt kun har været 8140, 8490 og 8980 Kr. eller en Forøgelse fra 1879—81 paa kun 10 °/o. [For Statsbanerne er den hele Indtægt vel endnu steget med c. l,i Mill. Kr. i 1882, nemlig til 19,155,000 mod 18,073,000 i 1881, men fordeelt paa km. Bane er der dog en ringe Nedgang i Indtægten, nemlig fra 8980 til 8660 Kr., paa Grund af den store Strækning af Norrlands- Banen, der i Slutningen af 1881 blev taget i Drift]. For alle Privat- baner er Indtægten pr. km. forøget, undtagen for Banen Vickern— Møckeln, hvor der har været en Nedgang fra 2690 til 2530 Kr., men Forøgelsen har været meget ulige fordeelt; medens den f. Ex. for Marie- stad—Moholm og Bångbro—Kloten har været 0 og for Ystad—Esløf kun 10 °/o, har den for Marma—Sandarne været c. 300, for Bergslagernes Bane 93, for Näs—Morshyttan 85, for Filipstads n. Bergslags, Søder- hamns, Krylbo—Norberg og Nybro—Säfsjöström imellem 60—70, for Sundsvall—Torpshammer 53, for Karlshamn—Wislanda 41 %, osv. Udgiften er selvfølgeligt ogsaa steget noget paa Grund af den for- øgede Trafik, men ikke meget. Den samlede Udgift for alle Banerne, , der i 1879 var 16,7 Mill. Kr., steg i de to følgende Aar til 17,3 og 18,6 Mill., men fordeelte paa km. Bane giver det en Udgift for de 3 Aar paa 3390, 3310 og 3510 Kr., eller kun henimod 4 % Forøgelse for de 2 Aar, altsaa kun ringe i Forhold til Indtægtens Stigning. For- øgelsen af Udgiften skyldes dernæst udelukkende Privatbanerne, idet denne er stegen fra 1879 til 81 fra 2140 til 2240 og 2460 Kr. pr. km. Bane eller med 15 %, medens Statsbanernes Udgift er aftaget fra 5640 Kr. i 1879 til 5140 i 1880, for derpaa atter at forøges til 5220 i 1881, men Nedgangen har ialt for begge Aar været 7 % (i 1882 er Udgiften atter formindsket, nemlig til 4970 Kr.). Forøgelsen i Privatbanernes Udgift er iøvrigt meget forskjellig; medens Udgiften for ikke faa Baner var uforandret i 1881 som i 1879, for en enkelt Bane, Wislanda—Bolmen, var aftaget med 44 °/o fra 1879—81, saa er den f. Ex. for Stockholm—