Den offentlige Vejning og Maaling

12 Eneret. For Indgreb i Favnsætternes Eneret er der ikke fastsat nogen Straf; men den, der lader Favnsætning udføre ved uberettigede Personer, maa tilsvare dem den Betaling, som ifølge deres nævnte Takst vilde have til- kommet dem. (Goos’ Strafferet. Speciel Del 1895 II S. 202 og Scheels Personret 2den Udgave S. 558—59). løvrigt mærkes følgende Domme: 1. Udtalt, at Favnsætternes Eneret ifølge Anordning 5. Maj 1683 VI alene angaar Favnesætninger, der ske for at afgive Regel mel- lem Køberne af Brænde, som i Stadens Havne udsælges fra de der op- lagte Skibe, og Skipperne eller Ladningsejerne, og at de følgelig intet Krav havde haft paa at foretage en Favnsætning, der kun var sket for at udregne Fragten af en i Udlandet købt Brændeladning (Krim, og Pol. -R. 2. Civilkammers Dom 22. Juni 1867, U. f. R. 1868. 26). 2. Da der ikke er fastsat nogen Straf for Krænkelse af Favnsæt- ternes Eneret, blev vedkommende offentlige Politisag hævet, idet den ansaas som hørende under privat Forfølgning (Kendelse afsagt af Rri- minal- og Politirettens 1ste Afdeling for offentlige Politisager 15. Juni 1874, H. R. Tid. 1874—75 S. 380, U. f. R. 1875. 66.) 3. En Brændehandler i Kjøbenhavn blev tilpligtet at betale det ham ifølge Faktura og Konnossement tilstillede Kvantum Brænde, uanset hans Paastand om, at der havde været Undermaal, da han ikke i rette Tid. havde reklameret herom, og da han ikke havde fremlagt de ved Op- læsningen anvendte edsvorne Favnsætteres Opmaaling af de modtagne Ladninger, medens der intet Hensyn toges til nogle andre forelagte Op- lysninger. (Sø- og H. R. Dom 26. April 1883, S. H. R. Tid. 1883. 157). 4. Antaget, at Favnsætternes Eneret ikke kunde anses udelukket derved, at den Plads, hvorpaa Brændet, der af Indklagede var købt af vedkommende Skipper, ifølge Overenskomst med denne, blev losset, var Indklagedes private Oplagsplads, hvis Bolværk ikke var almindelig til- gængeligt for Skibe. Indklagede blev derfor dømt til at betale den af Favnsætternes Formand forlangte Erstatning (Krim, og Pol. R. Dom 17. Juli 1886, Ü. f. R. 1886. 1245). 5. Favnsætterne have ikke Eneret til at udføre Læsning, idet hverken Anordn. 5. Maj 1683 VI eller den senere Lovgivning hjemler dem saadan Eneret. Den Favnsætterne tilkommende Ret til at oppe- bære en Takst af 5 Øre pr. Favn for Opsætning og Benyttelse af Favne- maal er betinget af, at de dem tilhørende Favnemaal anvendes, jfr. In- struks af 1877 § 10; og de kunne ikke gøre Krav paa at oppebære den Betaling, som ifølge Anordn. 1683 V tilkom Havnefogden, naar det be- nyttede Favnemaal ikke tilhørte ham (Krim, og Pol. R. 1ste Kriminal- kammers Dom 16. Marts 1895).