Den offentlige Vejning og Maaling

16 Randers (7. April 1902). Nakskov (15. Mai 1902). Frederikshavn (4. December 1902). Ringkjøbing (13. Januar 1908). Forslag angaaende den nærmere Fastsættelse af de omhandlede særlige Takster fremkommer i Reglen fra vedkommende Købstads Magi- strat; denne vil altid blive hørt over Sagen, og der indhentes tillige Erklæring fra Handelsstanden i Købstaden, navnlig for saa vidt der i Købstaden findes en Handelsforening eller anden Repræsentation for de handlende (Ind. Min. Skriv. 5. Oktober 1893). Naar der ved Udarbejdelse af en Takst bliver Spørgsmaal om at indrømme Moderation for Vejning udenfor Vognvægt, maa det i Almin- delighed anses for mest praktisk, at det store Parti faar en modereret Takst, der sættes ensartet for hele Partiets Kvantum. Saafremt Vejning af løst Korn tillige skal indbefatte Betalingen for den Mand, som den autoriserede Vejer lader følge med hver Vejer til at fylde Kornet i Sæk, bør dette udtrykkelig fremhæves (Ind. Min. Skriv. 16. Februar 1899). I Anledning af en Besværing fra Handelsforeningen i en Købstad over, at Vejeren og Maaleren sammesteds for Vejning af en Ladning Korn, indeholdende 1001 Sække Havre og 394 Sække Rug, havde bereg- net Vejepenge som for 2 Partier, svarede Indenrigsministeriet i Skrivelse af 30. Juni 1898, at der ifølge en af Grosserer-Societetets Komite i Sagen afgiven Erklæring kun kunde siges at foreligge „1 Parti i tvende Varesorter14. I Skrivelse af 1. April 1899 har Indenrigsministeriet resolveret, at paagældende Vejer og Maaler med Rette havde kunnet vægre sig ved udenEkstrabetaling at give Attest for, hvad der var udvej et til hver enkelt Modtager eller til de forskellige Jerbanevogne. Ministeriet henviste i saa Henseende til, at der i det for vedkommende Købstad gældende Reglement udtrykkelig for Hovedattestens Vedkommende kun var Tale om „den samlede Vægt af Ladningen eller Partiet“. Briketter, Kokes og Cinders maa, for saa vidt der ikke i Taksten indeholdes anden Bestemmelse, henføres under „Kul“ (Ind. Min. Skriv. 29. Oktober 1900). Vejerne og Maalerne i Købstæderne ere ikke berettigede til at tage anden (højere eller lavere) Betaling end den takstmæssige (Reglement 6. Marts 1900 § 10, Ind. Min. Skriv. 2. Juni 1900 og Nr. 166 af 30. s. M.). Forhold til I et foreliggende Tilfælde blev et mellem en Vejer og Maaler og et Rekvirenten. yirma truffet Arrangement af Ministeriet betegnet som utilstedeligt, baade fordi Vejningen foretoges af Firmaets egne, af dette økonomisk