Den offentlige Vejning og Maaling

22 Omraade. I Overensstemmelse med den nævnte kgl. Resolution af 1874 hal- indenrigsministeriet i Skrivelse af 23. Marts 1885 afslaaet et Andragende om Beskikkelse som Vejer og Maaler ved en Jernbanestation, idet denne laa tæt ved en Købstad, i hvilken en saadan Bestillingsmand var ansat. I et foreliggende Tilfælde resolverede Ministeriet, at en Stationsforstander „efter hvad der var oplyst om de lokale Forhold, særlig om den mellem Jernbanestationen og Ladepladsens Havn bestaaende Forbindelse", maatte anses berettiget til i Henhold til den ham meddelte Beskikkelse som Vejer og Maaler ved Stationen tillige at udføre de herhen hørende Forretninger ved Havnen (Skriv. 2. December 1884). Med‘ Politimesteren kan, om fornødent, tilforordne Vejeren og Maaleren hjælpere. flere Medhjælpere j hans Forfald og under hans Ansvar at udføre hans Forretninger (Ind. Min. Skriv. 24. Marts 1888, 15. November 1897, 27. November 1899, 5. Februar 1901, 11. Juli 1904). Protokol. Den Protokol, som Vejeren og Maaleren har at anskaffe til Brug ved sine Forretninger, bliver, efter paa sædvanlig Maade at være pagi- neret, gennemdraget og forseglet, at forsyne med Politimesterens Auto- risation. Der er ikke foreskrevet noget bestemt Skema for dens Indret- ning (Ind. Min. Skriv. 17. September 1897). I de Skrivelser, hvormed Indenrigsministeriet fremsender de udfær- digede Beskikkelser som Vejer og Maaler, paalægges det vedkommende „i sin Bestilling i det hele at rette sig efter de Bestemmelser, som ere foreskrevne for de i Købstæderne ansatte Vejere ogMaalere“. En Fore- spørgsel fra en Vejer og Maaler angaaende den nærmere Forstaaelse heraf blev i Ministeriets Skrivelse af 17. September 1897 besvaret derhen, at man navnlig maatte henvise til Bestemmelserne i Anordning om Maa- lere og Vejere m. m. af 5. Maj 1683 og i Forordning om Vægt og Maal af 10. Januar 1698, samt at han iøvrigt i forefaldende Tilfælde maatte henvende sig til Politimesteren; jfr. ogsaa Ind. Min. Skriv. 17. Januar 1885, i hvilken det meddeltes vedkommende Vejer og Maaler, at Mini- steriet — bortset fra de kjøbenhavnske Takstbestemmelser — ikke saa sig i Stand til at sende ham Aftryk af de for Vejere og Maalere iøvrigt gældende Bestemmelser, der indeholdes i Lovsamlinger m. v. Nu maa tillige henvises til Bestemmelserne i Reglementet for Købstæderne af 6. Marts 1900, jfr. ovenfor Side 17. Takst. I de ovennævnte Skrivelser, hvormed de kgl. Beskikkelsesbreve sen- des, hedder det endvidere, at den paagældende, „indtil anderledes maatte blive bestemt, er undergiven den for Kjøbenhavn gældende Takst for offentlig Vejning og Maaling, jfr. Indenrigsministeriets Bekendtgørelse Nr. 145 af 12. November 1874 og Nr. 73 af 1. Maj 1897“, o: den kjø-