Om Ole Rømers Opdagelse Af Lysets Tøven
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1915
Serie: D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter. 7. Række, Naturv. Og Mathematisk Afd. XII. 3
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 145
UDK: 92 Røm
Med 1 Facsimile
Avec Un Résumé En Francais
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
ce
v*
vH
hvor han anfører, at Rettelsen ll/o—8/ia paa Grund af Dagenes ulige Længde er -4-3m.
Denne Rettelse passer med Tidsæqvationstavlen, som offentliggjordes af Cassini 1693 *),
men ikke med de andre gængse Tavler. Efter Cassini har man
12 /9 8h 6m Tidsæqv. -?-4m21s |
b. o-c ! Rettelse 4-3m4s.
8^i2 5h 49m „ -j- 7m 2;js J
At Cassinis Tavler passer, er ogsaa naturligt, selv om de endnu paa dette Tidspunkt
ikke var trykte. Rømer og Cassini arbejdede i disse Aar sammen paa Akademiets
Observatorium og har vel der benyttet de samme Tavler, forbedrede i Forhold til
de foreliggende ved deres egne Observationer.
Der findes paa selve det fundne Folioark et Kriterium for, at Tabellernes Tal
for Formørkelserne er de observerede Soltider, og at Cassinis Tidsækvationstavler
kan bruges. Paa 4de Side af Folioarket (F4) findes en Del Regninger uden Text.
De fleste af Regningerne har til Formaal at finde en Middelomløbstid for 1ste Jupiter-
inaane. Det gøres ved at vælge to Observationer, hvorimellem der ligger et Antal
Døgn omtrentlig svarende til Jupiters synodiske Omløbstid, og ved Division med
Formørkelsernes Antal i dette Tidsrum at finde en Middelværdi af Maanens Omløbs-
lid, uafhængig af Lysets Hastighed, da Tidsrummet omfatter baade en Immersions-
og en Emersionsperiode. Regningerne er førte lidt anderledes end her beskrevet,
men Resultatet er det angivne.
Af de anførte 6 Formørkelsesdatoer, der begynder og ender de 3 benyttede
Perioder, falder 4 sammen med Datoer i Tabellen paa Fx over 1ste Jupitermaanes
Formørkelser, observerede fra Paris, men Klokkeslettene er ikke de samme. De
Klokkeslet, (1er regnes med, maa være Middeltid, da de er benyttede til at beregne
et Antal af ligestore Døgn i et vist Tidsrum. Retter jeg nu de her benyttede Klokke-
slet ved Hjælp af Cassinis Tidsæqvationstavler til sand Soltid, viser det sig, at de
4 anførte Formørkelsesklokkeslet har en konstant Differens fra Pariserklokkeslettene
for de samme Datoer:
3/i 1672 .......... 13h 4m 20s Middeltid
Tidsæqvation.... 5m 36s subtraheres
3/i...............“ 12h58m448 Soltid
obs. Paris 3/i.... 12h 42m 36s
16m 08s
4/2 1673 .......... 18h 2m 10s Middeltid
Tidsækvation.... 14m 463 subtraheres
4/g____................ 17h47m248 Soltid
obs. Paris </2. . ..17h 31m 10s
16m 10®
Recueil d’observations faites en plusieurs voyages par ordre de la Majesté . .. Avec divers traités
astronomiques. Paris 1693. Findes i Mém. de l’Acad. des Sciences, Tome VIII (1666 99). Paris 1730.
S. 436 o. fl.
F) . K. D. Vldensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem, Afd. XII. 3. 16
_______ ______________________