Om Ole Rømers Opdagelse Af Lysets Tøven

15 119 overens ined en af dem, Rømer anvender ved Beregningen af Merkurs Stilling til Jorden og Solen i 1706—1707. Jeg foretager da med dette Grundlag først en tilnærmet Bestemmelse af Afstanden Jorden—Jupiter, idet jeg antager, at de to Planeters Baner er Cirkler, der ligger i samme Plan og har Radierne henholdsvis 1 og 5,2, og beregner den søgte Afstand af en Trekant med Vinkel- spidser i Sol—Jord—Jupiter (Fig.), i hvilken Trekant den ene Vinkel L, der er Forskellen mellem Jordens og .Jupiters heliocentriske Længde, kan beregnes. Hvor- vidt man ved denne Fremgangsmaade faar Værdier for den søgte Afstand, der i Nøjagtighed passer med Rø- mers, kan der faas et Kriterium for. I et tidligere omtalt Brev til Huygens af 11/i2 1677 skriver Rømer om to nye Bekræftelser paa sin Antagelse om en Hastighed for Lyset, og han nævner der to bestemte Tidspunkter, mellem hvilke han angiver, at .Jorden har fjærnet sig l1/4 Jordbaneradius (r) fra Jupiter. .Jeg vi] da ved ovennævnte Fremgangsmaade beregne denne Afstands- forandring og se, om den stemmer med Rømers An- givelse. De angivne Tidspunkter er: 12/9 1677 8h 6m og 8/i2 1677 5h 49m sand Soltid, Paris 4- 4m -4-7“ 20s Tidsækvation 8’* 2m 5h41m 40s Middeltid, Paris 42m 10s + 42m 108 Uranienborgs osti. L. efter Picard. 12/9 1677 8h 44m 10s og 1677 6h 23m 50s Middeltid, Uranienborg. Jordens og Jupiters Stillinger paa disse Tidspunkter bestemmes paa følgende Maade: Jupiters Længde er givet paa „Epochen“ d. tø 1600 e. Chr. ved Middag, samt dens Middelbevægelse for Aar, Maaneder, Dage, Timer og Minutter i Tabelform ; dens Aphels Længde paa Epochen samt dets Bevægelse. Man finder da Middellængden for begge paa det givne Tidspunkt; derved beregnes Middelanomalien, og med denne som Argument findes, hvilken Rettelse der skal tilføjes paa Middellængden for at faa den sande Længde. Analoge Regninger gennemføres for Solen; dennes Længde -4- 6 Tegn giver Jordens sande Længde, og Længdeforskellen mellem Jorden og Jupiter giver Afstanden mellem de to Kloder. Det ses af Beregningerne (S. 120) for de her betragtede to Tidspunkter, at Afstanden mellem Jorden og .Jupiter i det givne Tidsmellemrum forandres meget nær i Over- ensstemmelse med Rømers Angivelse, l1/* Jordbaneradius, idet Beregningerne giver 1,22 Jordbaneradius for den søgte Størrelse. Hvis jeg gennemfører Beregningerne, idet Hensyn tages til Jordens og Jupiters varierende Afstande fra Solen, og regner med de Værdier for disse Afstande, som efter de rudolphinske Tavler svarer til de fundne Stillinger i Banerne, faas 1,21 Jordbaneradius for Afstandsforandringen.