Om Ole Rømers Opdagelse Af Lysets Tøven
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1915
Serie: D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter. 7. Række, Naturv. Og Mathematisk Afd. XII. 3
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søn, Kgl. Hofboghandel
Sted: København
Sider: 145
UDK: 92 Røm
Med 1 Facsimile
Avec Un Résumé En Francais
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
22
i den korte Immersionsperiode i 1673 fandt Tiden 4m 56s til at gennemløbe 0,43 r),
og i saa Fald viser det fundne Middeltal, at blandt de Værdier, som Rømer har
fundet lor Lysets Tid til at gennemløbe r, er ogsaa den rigtige — ca. 8m. Da de
benyttede Perioder har været korte, har dette Resultat vel syntes ham for usikkert. —
Der er ogsaa andre og sikrere Tegn paa, at Rømer har en betydelig Usikkerhed i
det fundne Tal for Lysets Forplantningstid. I 1677 i de to omtalte Breve til Huygens
og i Beretningen til Akademiet meddeler han, at han ved Iagttagelse af en Plet paa
.Jupiters Overflade har fundet, at Lyset bruger 14m til at gennemløbe P/4 r, og at
han ved Iagttagelse al en Formørkelse i December af Jupitermaanen har fundet, at
det bruger 12m for den samme Vejstrækning, hvilket giver henholdsvis lP/4m og 93/5m
for Tiden til at gennemløbe r, og han betragter begge Resultater som en Bekræf-
telse paa sin Teoris Hovedpunkt: at Lyset bruger Tid til sin Udbredelse, idet han
bemærker, at Usikkerheden i Kendskabet til Omløbstiden gør en nøjagtig Bestem-
melse af Forplantelsestiden umulig.
Det mærkeligste ved denne Sag er imidlertid den Fonnørkelsesperiode, som
omtales i Rømers offentliggjorte Beretning 1676. Formørkelsen d. 9/n 1676 iagttoges
efter Beretningens Angivelse l()m senere end beregnet ud fra Augustfonnørkelser
samme Aar. Vi har fundet denne Forsinkelse ved at gaa ud fra Formørkelsen den
23'8 (se S. 117). Beregner man nu Forandringen i Afstanden Jorden—Jupiter mellem
2Sls og 9/ii 1676, er den 1,14 r (se Side 127), hvilket giver en Forplantelsestid for Lyset
af ca. 81/am til Jordbaneradien. Mærkeligt er det dog, at det ikke med et Ord berøres,
at der er en stor Uoverensstemmelse mellem det Tal, man saaledes vi] finde for For-
plantelsestiden ud fra selve den Formørkelse, der anføres som et Kriterium for, at
Teorien om en Forplantelsestid for Lyset er rigtig, og den Værdi, der i samme
Beretning anføres, som fundet ud fra Iagttagelser i 1671—72—73.
Der er imidlertid en Mulighed for, at den Værdi for Forplantelsestiden, der
kan findes ved Hjælp af de i Beretningen af 1676 omtalte Formørkelser, har faaet
historisk Betydning. I Newtons Optik1) staar der, at Rømer har fundet, at Lysel
bruger Tid til sin Udbredelse, og at denne Tid er 8m til at gennemløbe Jordradien.
Rømer noterer i „Adversaria“ efter et Referat af Newtons Værk i „Nouvelles de la
république des lettres“ Maj 1706, at denne tilskriver ham Opdagelsen af „Lysets
Tøven“, men at Newton sætter Tiden til al gennemløbe Afstanden Jorden—Solen til 8mt
Da Rømer noterer dette, maa Tallet have gjort Indtryk paa ham; han har da sand-
synligvis ikke set det fremsat fra anden Side, og da det eneste Talmateriale til dets
Bestemmelse, der var offentliggjort, er Beretningen af 1676, er det muligt, at Newton
har beregnet det ud fra de deri fundne Opgivelser og har foretrukket dette Tal fol-
det Tal, Rømer angiver som fundet ud fra Iagttagelser i 1671—1673, som han ikke
nærmere oplyser noget om. Gennem Newtons berømte Værk er da Tallet 8m gaaet
over i Literaturen.
Spørger man dernæst om den nærmeste Følge af Rømers Opdagelse, er Svaret
') „Opticks“, London 1704, latinsk Oversættelse 1706, Liber II, Prop. XI.