Vejledning i at passe en Dampmaskine og Dampkedel
Udarbejdet med særligt Hensyn til Landbrugere og Mejerister
Forfatter: G. Egeblad
År: 1898
Forlag: Jacob Erslevs Forlag
Sted: København
Udgave: 2det IOplag
Sider: 69
UDK: 621.187 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000144
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
VII.
Pakdaaserne.
Hvis Pakdaaserne (Fig. 2 GMN) ved Stem-
pelstang eller Gliderstængerne vise sig utætte,
saa at der blæser Damp ud, kan man meget godt
under Gangen spænde dem efter, naar der
kun er tilstrækkelig Pakning i dem, og cl et skal
der være. (Om Pakning se XIII—XVII). Man
spænder da skiftevis lidt ad Gangen paa Møt-
trikkerne, der holde Stopbøsningerne til. idet
man maa passe, at disse spændes saa lige ind
som muligt for at undgaa Brydning i Hullerne.
Man gør bedst i at maale med en indvendig
Passer, om Afstanden mellem Flangen paa Stop-
bøsningen 02’ Pakclaasen overalt er den samme.
Man kan snart opdage, om Maskinen trænger
til at pakkes om; hvis man nemlig kan spænde
Stopbøsningerne helt ind og Dampen alligevel
blæser ud, saa ved man, at det er paa Tiden.
For en Maskine, som arbejder hver Dag, maa
dette ske i det mindste een Gang hver 14 de Dag,
og i Regelen maa de hver Dag spændes lidt efter.
Naar man spænder en Stopbøsning efter, maa
man naturligvis ikke spænde for liaardt til. Man
spænder ikke længer, end til der ikke mere viser
sig nogen Udblæsning af Damp: thi hvis man
spænder haardere. vil dette give for stærk Frik-
tion, og de paagældende Maskindele ville slides
for hurtig op.