Vejledning i at passe en Dampmaskine og Dampkedel
Udarbejdet med særligt Hensyn til Landbrugere og Mejerister

Forfatter: G. Egeblad

År: 1898

Forlag: Jacob Erslevs Forlag

Sted: København

Udgave: 2det IOplag

Sider: 69

UDK: 621.187 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000144

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
21 VII. Pakdaaserne. Hvis Pakdaaserne (Fig. 2 GMN) ved Stem- pelstang eller Gliderstængerne vise sig utætte, saa at der blæser Damp ud, kan man meget godt under Gangen spænde dem efter, naar der kun er tilstrækkelig Pakning i dem, og cl et skal der være. (Om Pakning se XIII—XVII). Man spænder da skiftevis lidt ad Gangen paa Møt- trikkerne, der holde Stopbøsningerne til. idet man maa passe, at disse spændes saa lige ind som muligt for at undgaa Brydning i Hullerne. Man gør bedst i at maale med en indvendig Passer, om Afstanden mellem Flangen paa Stop- bøsningen 02’ Pakclaasen overalt er den samme. Man kan snart opdage, om Maskinen trænger til at pakkes om; hvis man nemlig kan spænde Stopbøsningerne helt ind og Dampen alligevel blæser ud, saa ved man, at det er paa Tiden. For en Maskine, som arbejder hver Dag, maa dette ske i det mindste een Gang hver 14 de Dag, og i Regelen maa de hver Dag spændes lidt efter. Naar man spænder en Stopbøsning efter, maa man naturligvis ikke spænde for liaardt til. Man spænder ikke længer, end til der ikke mere viser sig nogen Udblæsning af Damp: thi hvis man spænder haardere. vil dette give for stærk Frik- tion, og de paagældende Maskindele ville slides for hurtig op.