Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

gaaet bort fra den oprindelige Natronproces, idet man ved at anvende Glaubersalt, altsaa Natriumsulfat i Stedet for- Soda ved Ludens Fremstilling har kunnet indføre en i økonomisk Henseende meget fordelagtig Regenerering af Luden. I Stedet for den oprindelig© Natronproces, undertiden kaldt Sod a proces, bruges depfor nu vel overalt til Frem- stilling af Natroncellulose den af Tyskeren Dahl i 1882 opfund- ne Sulfatproces, hvorved, fremstilles Sul f a t- cellulose, der val maa skelnes fra Sulfitcellulose. Man koger i 4 Tiner ved 6 å 8 Atm. Tryk.+) Den Lud, H v i d 1 u d , som der koges med. ved Sul- fatprocessen, faar først ved Regenerering sin rigtige Sammen- sætning, som vi straks skal høre nærmere om. Hvad Kogerne angaar, bruges til Sulfatproc^ssen mest roterende Styrtekogere mel et Rumindhold paa c. 25 m>. En Styr- tekoger ses paa Tavle II, i Fig. 4. Den fyldes og tømmes i lod- ret Stilling og varmes med direkte Damp gennem den ene Tap. Me- dens i liggende, roterende Kogere Massen balder sig sammen, sker det ikke her, hvor den to Gange under hver Omdrejning styrter fra den ene Ende af -Kogeren til den anden. Naar Koget er færdigt, kan man lukke noget af Dampen ud, sas at f.Eks. Trykket synker til det halve, og den udblseste Damp kan man i skrueformede Rør lade forvarme Lud etc. Med Resten af Damptrykket blæses en Kogers Indhold ud i en meget stor Udblæsecyl i n i e r , Tavle II, Fig.5, en saakaldt Diffus ør, nemlig gennem Røret a. Dampen und- viger gennem det til venstre udgaaende Rør. Den brugte Lud, Sortluden, l$ber bort gennem Sien r og Tragten b til Regenerering. Det kogte Træ skylles med Vand, der tilføres som vist. Det gaar dernæst efter- yderligere Vadskning og Rensning for utilstrækkelig kogte Dele paa Rystesigter og Knudefang (se herom senere) paa en Afvandemaskin®, som, hvis det skal ekspor- teres som Papper, saaledes son anført i § Jl9 er en Langsima- skine med vaade Presser og stort Tørreparti og i Enden af Ma- skinen Sakse, der overklipper Pappet paa langs og tværs i Ark. Hvis det skal bruges paa Stedet, er Afvandemaskinen naturlig- vis simplere. Sortluden 05 en Del Vadskevajiä bruges til Regenerering. Den bliver derfor inddampet i særlige Apparater og kommer saa i en saakaldt Enderlein-Fordamper. I den egentli- ge Fordamper i dennes ene Ende afsluttes Inddampningen, og i en Drejeovn i Enderiein-Fordamperens Midte forkulles resterende organiske Bestanddele. 1 hele Enderiain-Fordamperen overfører Røggas tilstedeværende Natriumhydroksyd - se nedenfor - i Kar- bonatet. Efter Tilsætning af nyt Glaubersalt, der skal dække Tabet ved Processen, skovles den fremkomne sorte Masse, den saakaldte Sort a ske, ned i to Smelteovne, som findes forneden i Enderiein-Fordamperens anden Enle, og her kalcineres Massen i mørk Rødglødhede, hvorved Kul fra Forkulningen af de resterende, organiske Bestanddele reducerer GIaubarsaltet ef- ter følgende Formel: Na2SO4 + 2 C = Na2S + -2 C02. Glaubersaltet er selv ikke direkte virksomt ved Sul- fatprocessen, men dette er Tilfældet med. det ved Regenereringen dannede Natriumsulfid, medens Karbonatet er uvirksomt. En Del af Natriumsulfidet bliver dog dekomponeret ved den her omtalt© Genvindingsproces og giver Svovlbrinte, som undviger og, hvis ler ikke træffes Foranstaltninger derimod, forpester Luften i Omegnen. En Del Natriumsulfii i den brugte Lud omsætter sig nem- lig ved Genvindingen med Røggas efter Forsien: +) En udmærket kort Oversigt giver Bihang til Jernkontorets Annaler 19^8, S. 5 47