Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

den ledes til Taarnet, thi ellers bliver den dannede Lud. varm og kan da ikke hold.© Svovlsyrlingen i Opløsning. Svovlsyrlingen ledes derfor gennem et System af lodrette Jærnrør, der er opstil- lede i det fri, og videre gennem Blyrør, der er omgivne af Vand. Den opsaml ed.© Lud pumpes op i Kar af Træ eller Jærn- beton over Kogerne. Men for ikke at ødelægge Pumpen, lader man først Luden løbe til en blyforet Beholder, hvorfra man driver Luden tilvejrs ved at pumpa Luft ind over Luden i Beholderen. Fra Karrene over Kogeren kan, ran lade Luden løbe til Kogsrno, naar Træet er fyldt i. Jærnbetcn-Lu^kar iaaa være foret med sy- refaste Sten. Mest bruges nu neget store staaende Kogere - se P1.3^, Fig.l der i Reglen varmes med direkte Damp, som indsendes fra Siden forneden. De staaende Kogere foretrækkes, fordi de ©r* let- te at fylde og tømme for- det enorme Indhold. At man bruger saa store Kogere, f.Sks. med et Rumindhold af 180 begrundes blandt andet i, at Kogningen tager meget længere Tid. end. for Natroncellulose, idet hele Processen i Reglen tager c. 24 Timer, hvoraf der dog kun maaske f.Eks. i 8 a 14 Timer haves det rette Tryk og den rette Temperatur. Man maa passe ikke blot at holde det rette Tryk - c. 4 Atm. men ogsaa den rette Temperatur, som er henad. 135°. Hvis Luden er rig paa Svovlsyrling, stiger Trykket ved Opvarmning paa Grund af, at Svovlsyrling uddrives af Luden, og man maa da, for at faa Temperaturen op ved Tilled- ning af mere Damp, først slippe Svovlsyrling ud. Denne lader man undslippe til Ludkarrene for ikke at miste den. Tidligere forede man Kogerne med Bly for ikke at faa deres Jærn fortæret, nen nu forer man kun Mandehullerne med Bly men bruger i øvrigt et Foer af brændte, lidet porøse, syrebe- standige Schamottesten med Cementmørtel som Bindemiddel. Kaar Koget er færdigt, blæser man først Svovlsyrling ud til Luäkarrene, og tilsidst hele Indholdst ud i en Drypkasse under Kogeren. Massen behandles dernæst ligesom. Natronaellulose. Ved Sulfitmetoden vindes mere Cellulose end ved Na- troncel lul osef remst il 1 ing. Hvis man lader Luden løbe bort i en Flod, dræbes Fiskene. Man har af denne Grund og navnlig af økonomiske Grunde søgt at regenerere den. Saaledes har Dr*. Frank angivet, at man først med Æts- kalk skal danne et Bundfald af Calciummonosulfit, hvori ogsaa Harpiks, Farvestoffer og kvælstofholdige Stoffer slaas ned, da de ikke ar opløselige i den nu ikke mere sure Væclske. Denne befries for deri endnu resterende Kalk ved Tilledning af Luft og Røg, hvorved der ogsaa skal opnaas en Iltning af tilstede- værende organiske Stoffer. Mc-n kan da rolig lade Vædsken løbe i Floden. I Filterpresser lader de organiske Stoffer i Bundfal- det, altsaa f.Eks, Harpikssæber, sig skille fra Cal ciummonosul- fitten, hvis Krystaller ikke passerer Filterdugene men kan op- arbejdes til ny Lud. Af Sulfitlud vindes nu en Række Biprodukter, hvoraf Sulfitsprit synes at skulle spille en vigtig Rolle. En stor Del andre Anvendelser er ogsaa kommet op under Verdenskrigen, saa- ledes til Garveekstrakt, Farvestoffer, Sulfitkul, et Bindemid- del til Formsand, o.s.v. VI. Udvinding af andre Taver. §96. Halm som Raas tof. Af Halm kan vindes Taver ved at skære den til Hakkelse paa en Hakkel semaskine og koge Stumperne med Ætsnatron eller - til Fremstilling af det gule saakaldte Straakardus - med Kalkmælk. Naar Hala koges med. Ætsnatron, kan man faa et meget godt Raastof til Brug paa Stedet eller til Fremstilling af Raapapper. Taverne er- ganske vist ikke synderlig stærke, men der kan efter Blegning 49