Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

dre den nævnte Udløsning og Genn emsj rigning. Ulimet Papir bli- ver let gennemvaa.dt ved Fugtnlng- Farvning tilsigter at give gennemfarvet Papir. § 101. Blegning. Oprindelig blegede man Kludene, men nu bleger man. en- ten Træmasse ©lier Halvtøj. Her skal vi kun omtale Blegning af Halvtøj. _ Den kan ske med Klor2uft, som man fremstil- ler af Brunsten, Kogsalt og Svovlsyre eller af Brunsten og Salt- syre, men saa mas Halvtøjet først tørres passende i en ?. Y ?, n g m d s k 1 n e ’ der er en stor Kobbercentrifuge som til Uldtørring men med Messingdug indenfor Cylinderen. Der maa navnlig kun være Vand nok til Stede, til at der, efter at Klo- ret har äekomponeret, det og taget dets Brint, er Ilt nok til Blegningen. Er der mere Vand til Stede, faar man Klorvand og’ depined Kloptab. Blegningen sker f.Eks. i stors Tpfskassop. Nu vinder flydende Klor nogen Indgang til Blegning. Den kommer i Handelen i Flasker af Bronze, Staal eller forblyet Jærn, sos dön ikke angriber, naur den er1 absolut fri for Fug- tighed. Det almindelige Blegemiddel er imidlertid. Klo r- k a 1 k , som er en Blanding af Kaieiumhypoklorit, Kalciumklo- rid Qg Kaieiumhydroksyd. $ette Middel kan man blege det vaade Halvtøj med. D°„ Hollænderens Knive angribes, bleger man bedst i en særlig Bl ege hol 1 ænder, som har Form som en Hollænder og af Vadskeindretninger har Vadsketromle men i Ste- det forHollænderval sen blot har en Aksel mod 4 Trævinger, der kan sætte Massen i Rotation, medens Grundværk mangler* Ved. Bleg- ning af Klude tilsættes nogle Gange lidt Svovlsyre eller Salt- syre for at uddrive Klor og derved forøge Blegningen, råen Taver- ne lider ved en for stærk Klorudvikling. Mest fremstilles nu Klorkalk elektrolytisk og billigst paa Steder, hvor der- er stor og billig Vandkraft. 1 don senere Tid. erstattes Klorkalk undertiden af Natriunhypoklorit fremstil- let eiaktrolytjsk af Stensalt. Dot brugtes saalödes under Ver- denskrigen paa Dalum og Silkeborg Papirfabriker efter Haas & Oettels Metode, da Klorkalk ikke var til at faa. Efter Blegningen maa tilbageblivenae Klo? fjernes ved Udvadskning ved Hjælp af Vadsketromlen. Hvis Blegehollænderen er opstillet i en Højde, Ser er lavere end Halvtøjsholløndørens, men højere end Heltøjshollæn- derens, kan man tarspe Massen direkte fra den ene til den anden - Jfr. §§ 85 og 86. §102. Fyldning, Som Fyldstof bruges navnlig Kaolin* Den fine fuar man he:-? i Landet fra England, den grovere fra Bornholm. Kaolin medfører i øvrigt, at Papiret tager bedre imod Bogtryk- kersværte* I Regelen kommas vod Fremstilling af limet Maskin- papir Kaolinen Ikke i Heltøjshollænderen, men sættes til Limsn ve? dennes Fremstilling 03 kommes med denne i Heltøjshollænderen. Åt andre Fyldstoffer kan fremhæves Tungspat (Baryumsulfat), som har den Fordel at give Papiret stor Vægt. Mqk kan enten bruge naturligt Tungspat eller fælde det i Hel- tøjshol1ænderen af Baryumklofid med Allun, eller man faar- det fra kemiske Fabriker under Navn af Permanenthvidt eller Blanc fixe. Det bedste Fyldstof ér Asbestine, som. er malet Asbest. Det ør jo nemlig i Form af Taver og skylles der- for- ikke saa let bort paa Papirmaskinens Vire. Hovedbestemmelsen med Fyldstofferne er som før nævnt at kunne give Papiret Glans ved GI itningen. De tjener dog ogsaa til at mindske Gennemskinne!igheden og til at give ufuldstændig bieget Stof én hvidere Farve, nen de kan let sætte Styrken ned. 51