Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

og hindre Harpiksen i at klumpe sig sammen. Kaolinen holdes saa bedre svævende, saa at ikke saa meget Kaolin skylles bort gen- nem Viren paa Papirmaskinen. Kartoffelstivelsen gør Papiret smukt hvidt og giver Papiret "Grifi’", saa at det ikke bliver bøjeligt som en Klud, men faar Klang - se § 86. Jo finere den fri Harpiks er emulgeret i Limen* des bedre. Arledter bruger derfor ved Fremstilling af Harpiksseebøn, som han koger under Højtryk, et Overskud af Harpiks, saa at man foruden Harpikssæben faar frie, fine Harpiksfrmg, der smelter ved Berøring med Tørretromlerne paa Papirmaskinen. 4 *0 $. Farvning i Ma.ssen. Iblandt de forskellige Maader, hvorpaa man kan skaffe sig kulørt Papir, skal her kun omtales åen, hvor man farver Mas- sen i Heltøjshollænderen. Ligesom ved Farvning af Træ maa der ofte først anvendes en Bejdse, f.Eks. Lerjordsulfat, der hefter stærkt til Plantetaverne, og saa et Stof, der gaar i Forbindel- se med Bejdsen enten under Udskillelse af en farvet Forbindelse, eller idet det selv er en Farve. Undertiden anvendes Mineral- farver, f.Eks. til bl&at Konceptpapir Berlinerbi aat. Langt hyp- pigere anvendes dog Tjærefarvestoffer. IX ._ F r e m s t i 1 1 i n g a f B a a n d p a pir (B 0 t t ep a p i, r). 4 106. Bøtten og Arbejdet derved. Heltøjet kommes i Bøtten, som er et Kar, nutildags i Regelen firkantet og af Beton. Det er vist, set fra oven, paa PI.36, Fig.2. Inden Heltøjet kommer deri, fortynder man det stærkt ned Vand og lader det i Regelen derpaa først passere et Sandfang og et Knudefang, der tilbageholder henholdsvis Sandkorn og Knuder etc., og son vil blive beskrevne ved Omtalen af Maskinpapir. Ved Batten arbejder to Mand sammen: Formeren og Gudsk©ren. Formeren, som staar ved f, dypper For- men deri, som er en firkantet Ramme r - se den omtegnede PI.36, Fig.3 - med et Messing- eller Broncetraadsnet m, og Formen er omgivet af et Dæksel d, der er en Ramme, som griber ned om For- men. Formeren tager en Del af Massen i Batten ned op paa dornen, idet Dækslet hindrer, at for meget af Massen driver sidelænds af, naar han hælder den for at lade dat, som han har taget for meget op, drive af over Dækslets afrundede Overside. Ved at ryst© Formen filtrer han Massens Taver sammen og ryster en Del af Vandet af gennem Traadnettets Masker. Han har derved ’’formet et Ark”, men for at faa dette af Formen overgiver han denne til Gudskeren, idet han dog tilbageholder Dækslet. For at give Gud- skeren, der staar ved g, Formen, skyder Formeren den henad den lille Steg (Bro) b2, og derpaa tager Formeren en Form, hvis Ark Gudsksren nylig har aflagt, og“ som Gudskeren har skudt henad den store Steg ti] dennes Midte* og hvorpaa formeren før ny Form- ning af et Ark sætter Dækslet. Gulskeren aflægger Arket paa et Stykke Filt, som han har udbredt paa Bordet d, og som han trykker Formen imod med Bunden opad og mød en vuggende Bevægelse. Arket hefter da mere til Filtet end til Traadnettet. Aflægningen kaldes G u d s k- ning. Gudskeren skyder derpåa som nævnt den tomme Form lien midt paa den store Steg og stiller et øjeblik en ny modtagen Form skraat hen støttet til en lille Træopstander paa den store Steg over le viste Huller, for at Vand et øjeblik kan drive af, imedens han udbreder et nyt Lag Filt paa det forrige Ark* Hele den Stabel, der saaled.es faas paa Bordet d af afvekslende Filt- stykker og gudskeäe Ark, kan man presse en Mængde Vand, af paa 53