Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

i Pl>37, Fig.2t og fra Virens tilbageløbende Del driven Fiber- vand ned under Maskinen, og derfra pumpes det for at vinde saa mange Fibre samt Fyldstoffer m.m. som muligt til et F i b er- fang . Nu bruges mest Fullners, som er vist paa PI.37 Fig.4. I Princippet ligner det den senere omtalte Cylinderdugmaskine, idet Fibervandet udefra trænger ind i den roterende Tromle t, hvorom der imidlertid foruden en grov Vire 1 ligger en Filtdug uden Ende u. Det Vand, der trænger igennem Filtdug og Vire, lø- ber bort for Tromlens Ender, idet Niveauet inde i Tromlen frem- gaar* af Figuren, medens de Fibre og Fyldstoffer, som sætter sig udenpaa Filten, følges med denne op til Afpresning ved a mellem de to viste Valser, hvorefter de følger a, indtil en Skraber n lader dem falde son Skrabestof ned i Kassen k til Anvendelse i Hollænderen. En Filtslager f banker den tilbagevendte Filtdug ren for, hvad der endnu maatte hæfte paa den. Hvis Massen er malet for frit, holder den ikke Vandet længe nok paa Viren til at m at blive ordentlig filtet. Man har herimod indført ved stor Virehastighed at lade Viren hælde lidt, saa at Vandet løber noget skraat nedad, sammen med Massen. For at lette Papirets Overgang fra Gudskningen til Maskinens følgende Del bruges undertiden Selvaftagning, hvorved forstaas, at man i Stedet for at beklæde Gudskevalsen med Filt lægger en Filtlug om den cg flere Valser, deriblandt en Valse over den Filtdug, som Papiret skal hen til, og lader Papirbanen hæfte under førstnævnte Dugs vandrétte Del. Men Selv- aftagning er kun mulig, naar man anvender Filt af bestemt Sort- og stiller særlige Foråringer til Massen, saa at man kan faa den til at hæfte under Filtdugen. §113. De vaade Presser. Efter Gudsknlngen er der endnu benåd 87 % Vand i Pa- piret. Tørringen falder som sædvanlig i on Tørring ved. mekanisk Kraft efterfulgt af en Tørring ved Varme. Tørringen ved Presning sker i de saakaldte vaad© Presser, sos hver bqstaar af to Valser ab og aibi i PI.38 Fig.l. Papiret p, som kommér tra Gudskningen, hviler under Presningen paa endeløs Filtdhig, henholdsvis u og ui, der er førte om Ruller 1 og s. Det netdrivende Vand kan op- fanges af Render under de to nederste Presvalsei*. Det ses, at man lader Papiret "slaa et Slag0 fra Passagen gennem 1ste Presse til Passagen gennem 2den, hvorved forstaas, at det bringes til at vende den modsatte Side imod Filtdugen, hvorved Tørringen af dets to Sider bliver mere ensartet, end hvis det ved begge Pres- ningøT vendte samme Side derimod* Presvalserne er af Støbejærn eller Sten, den øverst© undertiden forsynet med et Broncehyl- stør* den nederste forsynet med et Hylster af vulkaniseret Kaut- schuk. n er Skrabere. Da Valserne trykkes imod hinanden ved Belastning af Tapperne, har de Tendens til at bøje sig, hvorved de ikke be- rører hinanden i Midten. Man kan modvirke dette ved at anvende saakaldte Antideflektions valser som vist 1 Fig.2, hvor ved Bøjning af Valsens indre Del selve Valseover- tladen holder sig cylindrisk. § 114. T 0 r r e p art i e t. Der ar endnu over 50 % Vand i Papiret. Dst. ledes der- for af Filtduge 114 112 U3 til Anlæg om Størstedelen af Omkredsen af dampvarmede Tørrecylindr© der roterer med Papirets Fart. Baade for Sisse Filtduge og åenrved de vaade Presser findes Strammeruller og indstillelige Regulerruller, hvormed man kan faa dem til at løbe lige. Det ses, at Papiret slaar et Slag, før det svøber sig om tg, idet man ønsker* at det skal vende den Side mod. tg, som vendte imod Filtdugen vod Pas- sagen om ti . Tørrecylindrene er Støbejærn og modtager Dasip igennem den ene hule Tap, medens et indvendigt øsehjul kan øse Fortætningsvand ud af den modsatte hule Tap og bort gennem en