Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

.-F-31 .1 ,'ä ,e n , d ø ] g o s e: r b o 4 d e r. 4 Ü? i Ö m r u 1 n i n £. Hvis Papiret skal brudes til Rotationstryk, maa det omrulles. Dette sker væsentlig for at faa Opvikl ingen saa fast, at Rullen ikke fortrykkes ved Transport og for at faa afbrudte Steder i Banen sammenklæbede. Endvidere for at faa lig© Oprul- ning og Oprulning paa et tyndt Paphylster, saa at der er saa meget Papir som mulig i Rullen, samt for at faa Papirets Kanter nøjagtig beskaarne, eventuelt tillige Papiret flækket paalangs i flere Baner. I Omru.ll eraaskinen er den Rulle, hvorfra der vik- les, stærkt bremset, saa at äer sker en stram Opvikling. Beskæ- ring og Opskæring pai langs sker med Skivesakse. §118 . Limning. Det færdige Maskinpapir kan limes i Stedet for at lime Massen i Hollænderen. Papiret kommer da i en særlig L 1- me maskine, hvor det son vist paa PI.38 Fig.4 af en Valse r tvinges ned i en lignende Lim, som bruges til Bøtte- papir, hvorefter Valsen m presser overflødig Lim af Papiret, før dette enten løber om en Mængde Hasper tj_ tg o.s.v., der Gr anbragte over Vannerør, eller hænger sig automatisk op til Tør- ring ligesom Tapetpapir, inden det i tør Tilstand rulles op. 4 119. Glitning. Denne tilsigter at give Papiret Glathed og maaske andog Glans, idet Fyldstofferne trykkes flade. Den foregaar paa fugtet Papir. Bøttepapir kan glittes ved at lægges i en Presse af- vekslende med blanke Metalplader. Mest bruges dog at glitte paa Kalander. PI.38 Fig.5 viser Valserne i en Kalander til endeløst Papir, medens PI.38 Fig.6 viser Valserne med førende Bændel systemer b til Glitning af Ark. Glltningen sker paa Kalander, ved at Pa- piret trykkes stærkt imellem en blankpoleret, haardtstøbt Valse og en Papirvalse, og flere Gang® imellem saadanne. J er haardt- støbte Valser, P Papirval sar. Disse sidste ør* fremstillede ved om en Aksel at sammenpresse i dens Længderetning under stærkt hydraulisk Tryk sa Mængde Skiver af Uid- og Bomuldspapir og af- dreje den fremkomne Cylinder. Hvis man kun anvendte haardtstøbte Valser, vilde man, naar disse spændtes imod hinanden, risikere, fordi de kun deformeres meget lidt, at det specifike Tryk (Tryk- ket paa Areal enhed) paa Papiret blev saa stort, at det knustes. Dette undgaas, ved at den sne af de Valser, hvorimellem Klem- ningen sker, er elastisk, nemlig Papirvalsen. Kun den Side af Papiret, der vender imod Jærnvalsen, faar da Glans. Naar i en Kalander ét Sted to Papirvalser følger efter hinanden som i Fig.5> glittes begge Sider af Papiret, men ellers - saaledes som i Fig.6 kun den «ne Side, idet Papiret dér stadig vender samme Side imod. Jærnvalsen. Jærnvalserne sr til at varme med Danip» Naar saadan bruges, kan Limen, i Papiret bringes til at flyde, hvorved de smaa fugtige Taver, der trykkes ned 1 Papirets,Plan, kan fast- limes og tørres i den ny Stilling. Men det er vanskeligt at holde Damprørspakningerne tætte, da Valserne jo er indstille- lige efter Papirtykkelse. Naar man giver Valserne forskellig Part, haves F r i k t i no nskal andre , der giver en særlig høj GI arts. Papiret passerer i Reglen Kalandren fra oven og ned- ad og indføres i den og ledes igennem den, medens den er sat i ganske langsom Gang, idet Maskinen ellers er möget farlig, da man let faar Fingrene med. ind imellem Valserne. Der er opfundet mange Sikkerhedsindretninger. Under Brugen løber Maskinen na- 6ø