Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

sen i dens venstre Side og 3 Hentevalsen. Det engelske Farveværk er mere sammentrængt end let franske og tager altsaa mindre Plads op, og det kan derfor- let indelukkes i st Hylster og der- ved beskyttes imod Støv, men Farvevalserne slides mere end det Iranskes, da de jo ligger i Klemme mellem Farvebord og Form. Henteval son og de Fordele— og Farvevalser, der rører Farvebord og Sats, er elastiske Valser, nemlig af Lim op Gly- cerin. De benævnes Kødval ser. „ Cylinderen faar sin Rotation fra Fundamentet, ved at ae^te, som vi senere skal se, bevæges frem, og tilbage. Fundamen- ets Tandstang J2 kan nemlig inagribe med det bageste af de i Fig.l viste to Tandhjul paa Cylinderen - t-4 i Fig.3 - medens det forreste af disse blot driver et mindre Tandhjul, som be- væger Bændlerne 2 og Snorene 3. I nii cl 1 spt i o. ms.a, Funcla,in.©ii't@t kun tsigs Cyiind.sr®n m&d sig und.91* sin Vandping a©n sn$ nsrolig d@n under hvilker. der trykkes, men ikke under sin Tilbagevandring, under hvilken ylind@i@a sk’il stås, stille mod. G-piberne vönd^nd® opad fop at modtage det nye Ark. For at opnaa dette er pan Cyl insertand- hjml et 1 som vist i Fig.3 de nederste Tænder kortede af, saa at undamentets Tandstang Jg kan bevæge sig derunder uden at tage det med. rundt. For at imidlertid J2 under Vandringen til venstre skal tage t. med rundt, maa t± drejes lidt, saa at det vender lænder af fuld. Længde nedad. Dette sker ved at bevæge Vasgtstan— gen b lidt, som med sin gaffeldelte Top griber om en Tap c paa Cyl inderens . Endeflade. Nævnt® Top har faaet fat i Tapper, a, ved at svinge lidt ud til højre under Slutningen af Cylinderens Ro- tation, saa au c kunde lægge sig ind in©ll©ni Gaffsigpenone. I b^s nederst© Ende har en Ekscentrikstang fat, hvis Ekscentrik sidder paa Maskinens Hovedakse!, som. ses til venstre, og som (issudøn bæi’Gi? en Krumtap arm K* hvopfra Funds.inöii'tst bevæges og eii Ekscentrik, hvorfra den Stang drives, som bevæger det til Sværtekassen hørende Klinkh.jul 2. Til at bevæge Fundamentet ved. Hurt,igpresser har man dels den i Fig.l viste Jærnbanebevægel s®? dels den saakaldte Kreds bevæge] se. Ved Jæ’rnbanebevægel sen trækker Krumtappen K ved. en PleJJstang den saakaldta Vogn, der bestaar af forbundne Hjul. Fundamentet hviler ovenpaa 4 af disse, som har glat Omkreds, medens et 5te er ©t Tandhjul, som ved Vognens Bevægelse ruller paa den faste Tandstang J i Stativets Bund. Fundamentet drives nu ved med en paa dets Underside anbragt Tandstang med nedadvendsnde Tænder at gribe i Tandhjulet for- oven. Fundamentet bevæges herved med en Hastighed, som ©r dob- belt saa stor som Vognsns. Lettest forstaaes lette ved. at be- tragte Tandhjulet, som om det under Rulningen har sit øjeblik- kelige Drejningspunkt i sin Delecirkels nederst© Punkt. Dens øverste Punkt vil nemlig da ligge dobbelt saa højt over det øje- blikkelige Drejningspunkt som Tandhjulets Centrum, der følger Vognens Bevægelse fremad eller tilbage. Man faar herved dob- belt saa stor Vandring af Fundamentet som af Vognen, hvad der, hvis man trak Fundamentet direkte med en Plejlstang, vilde kræ- ve en dobbelt saa lang Kruirfcap K, der vilde krævo stor Plads til sin Bevægelse. Ved. Kredgbe vægel sen naas det samme paa en anden Maade. Der findes dér under Fundamentet en lodret Aksel med en Krumtap, som svinger et Tandhjul rundt, saa at det ruller indeni en dobbelt saa stor, vandret Tandkran cis med indvendige Tænder. Derved ruller det enes Delecirkel i det andets, men naar en Cirkel ruller i en dobbelt saa stor, vil ethvert Punkt paa den beskrive en ret Linie, nemlig er Diameter i den stor©. Man behøver derfor blot til en Tap, der rager op fra nævnte rullende Tandhjul med Akse igennem dets Delécirkel, at fæste Fundamentet direkte eller ved ep kort Piejlstang for at faa Fundamentet til at bevæge sig retlinet og dobbelt saa langt, som hvis det di- rekte blev trukket fra Krumtappen med en Piejlstang. Vi har hidtil antaget, at Arket, hvorpaa der trykkes, 71