Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Forfatter: H.I. HANNOVER

År: 1920

Forlag: Det Private Ingeniørfond

Sted: KØBENHAVN

Sider: 94

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
af paa dot dobbelte Arks ene Side, og. senere ogsaa paa dets Bagside, men hvis raan derved har trykt Satsen A paa den Del af Papiret, hvor dor var trykt Satsen B af paa Forsiden os' om- vendt, kan man ved at skære alle de dobbelte Ark midt over bag- efter, faa rigtig betrykte onkelte Ark ved halvt saa mange Trykninger, som havde været fornødne, hvis man havde trykt paa Ark af enkelt Størrelse. En Hurtigpresse giver gennemsnitlig c. 1^00 Aftryk i Timen i Stedet for c. 100 vsd Haandtrykning og kræver 1J a 2 H.K. Paa moderne Hurtigprssser findes ofte S e 1 v p a a- lægger, d.e. et Paalæggeapparat, der automatisk fører det øverste Ark i Stabl?n ind i Maskinen og vir rc til Grib^rn^ Derved forøges Antallet af Aftryk i Timen f.Eks. til 2000. b. Stereotypering. 4 136. F 1 adst 9 r* e o t y p i. Ved Stereotypi forstaar man en Fremgangsmaade, der bøstjai’ i at tage o t Aftryk, sn saakalclt M fi t r i c © - navn- lig r?n Papirmatrico ovør ,on af Typsr sainiii©ns*it Form. og i denn© støb© sn Trykplade, ?n s<xakal dt Stereotyp ©Iler Sts— reotypplade. Fordelene herved er saa. store, at Opfindelsen i Betydning næsten kan sidestilles m$cl Op findels on s..f Huptigprss— sen. Den tillader nemlig at aflægge Satsen straks igen, saa at Typerne bliver fri til andet Brug, endvidere at undgaa at Typer- none selv slides ved Trykning, icløt man Ikke trykker med dem men ned Stereotypen, og endelig, at man efter Brugen straks kan smelte Stereotypen for at brug.? Metallet til sn anden Stereotyp, medens man kan opbevare Matricen for let igen ved en senere Lejlighed at kunne fremstille Mage til Stereotyp uden Indførel~ se af Trykfejl. Stereotypien formindsker derfor Arbejdsomkost- ningerne for et Trykkeri og fremskynder Arbejdet deri. Ved Papir-Stereotypien, som er den almindeligst an- vondte, fremstilles Matricen af flere Lag Papir med en udstrøget Klister imellem,. Do sammenkl istreclo L-ig udbredes over den let olierede Form og bankes ned derimod med en stiv Børste. Efter at Matricen er dækket med at Lag Filt og noget Klatpapir til Opsugning Eif Fugtighed, bringes den ind i Tørrepresse som en stor Kopipresse, hvis Bord varmes over Gasblus, og hvori don tørres i nogle Minutter, idet Matricen ar hindret i at kaste sig under Tørringen, ved at den ligger i Klemme. Efter Tørring og Beskæring fastklæber man paa større fordybede Steder pas dons Vrange Stumper af Pap, som møn brækker af dertil bestemte Papstriml er og klæber derefter et Ark Papir over Vrangen, Hen- sigten mod de nævnte Stumpers Paaklæbning er at styrke do bro- dere, ophøjede Dele af Matricens Retside saaledes bagfra, at de ikke under Støbningen af Metallet imod Retside giver efter og lader sig trykke tilbage. Dernæst lægges Matricen ind i on Forri- der bestaar af en Bundplade og Dækplade- og derimellem Randlister paa cle tre Sider af Matricen, medens Indløbet or paa den 4de Side., Formen bringes i en skraa Stilling, og mon hælder med en Støbeeke smeltet Metal i lignende legering som til Typer ned. i Ion langs nævnte 4de Side, idet man, ved at der til denne 4de Sidø af Matricen er klæbet et Stykke Papir, som hænger ud af Fornen, hindrer, nt noget nf Metallet løber Ind bag Matricens Vrange.1' Den støbte Stereotyp beskæres m.m. og stiftes fast paa en Træstok, saa at der naas en Højde lig Typernes,. Stereotypi bruges til Trykning af ofte gentagne Avar- —«bumi'HI 1 in mir iinii m;iim>T-r-Twiiiwn tit-tu ~-ifrmn~ni_i 11 ur .m 1) Stereotyperingsovnen PI.45, Fig.l til Smeltning af Metallet, Tørring af Stereotypen og Støbning af Stereotypen og de ind- stillelige Randllster - an saakaldt Støbevindsel - Fig,.2 kan ‘overspringes,