Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

hefter, hvor Pladen er summeret. Pladen ætsos derefter med ganske? svag Syr?, Zink samledes mod Salpetersyre, Kobber og Messing mod. Jærnklorid. Syr^n an^ribor kun udenfor Tegningens Linier. Denne Ætsning: A n æ t s n i n g giver kun ot gan- ske svagt Relief. Man gentager Gummoringen og Styrkningen af Tegningen imod Syreangreb vad ny Indval suing med. Sværte og skridør deretter, for at $øre Tegningen modstandsdygtig imod en stærkere Syre, til at indst^ve Pladen med det fineste Kolo- fonium-'-* oller Asfal tpulvor, hvorefter det løse Pulvor blæses bort, og det, der hæftor i Sværten, bringes til at smelte deri vod at holde Pladen paa on Rist hen ovor ot Gasblus. Man kan nu æt s o med on stærkere Syre og kan derefter paany gummer-o og indvalse og ætso endnu dybere og gentage dette an oli ex* flere Gange. Naar det inlstøvad© Pulver smelter, driver det ned af Sidefladerne paa cla Forhøjninger, som Præget danner, og bo- skytter disse mod. at blive underminerede ved Syrens Angreb. Qørved bliver disse Sider aftrappede, idet der kommer ot Trin for hvor Ætsning. Naar 2Jtsnin^en or dyb nok, bliver Sværton vadsket bort, o? efter at man endnu Gang har indvalset, indstøvøt 05 smeltet, foretages døn sidste Ætsning, len saa- kalclte Ren v- t s n i n f , som fjernor Aftrapningerne paa Prægets Sideflader. Inden Ætsningerne afdækker man de finoste Linier i Tegningen ved med on Pensel at paaføre tynd. Bogtrykkersværte4'' d.v.s. man dækkor dem saaled.es, at de ikke kan angribes af Sy- ren og v;?d Underminering ædøs helt bort. Til Str^ætsning bruges sjældent andet *nd. Zinkpla- d©r, og den frer.still edo Trykplade er da en Z i n k o t s- n i n 3. Man hnr imidlertid også« Zinkætsninger i Halvtone - se § 1*52. Zinkætsnin^er stiftes ligesom Gnlvanos pa^ en Træstok og kan ligesom disse aftrykkes Side om Side nod Sats eller stereotyperes sannen mod Sots til Aftryk i Hurtigprssse eller Rotationspresse. Kobborplader til Stregætsnins taal-er naturligvis flero Aftryk ond Zinkætsninger og ilter sig ikke saa let ved. Opbevaring, men de or dyrere og giver ikke kønnere Aftryk. 2. Dybtrykoderne. §143. Kobberstik. Man il ?æ forskol 1 i£o M a n e r 0 r . Her skal vi der indskrænk? os til ut omtale- Ra&sring og Gravering n m ikke kold Nani, sort Kunst 03 Åkv?it inte-manor o.s.v. R n. d o r i n g garr saaleäes for sig: En Kobber- pinde spannes, slibes poleres mad Polerskaal og bedrskkes med on Æ t s e ~ r u n d ellor D æ k g r u n d , dor væ- sentlig bos tant* af Asfalt, Mastiks (en Harpiks), Voks 03 Lampe so3, os son nn.n har indsvøbt i en Silkeklud, hvo ri conn em len sies, naar nr:.n jniäer Kluden imod den opvarmede Kobborplado, hvorved Ætserrundon udbredes pnu. Kobberpladen i et jævnt Lag. Dette L.‘tg oversodar man ovor o-t san tykt Bundt brændende Voks- stabler, at de? midterste soder af Mangel paa Luft. Vod Varmen udjpvnes Str;xc i Ætso^rundon. Pa-7;, den mat sorte Flade knlkeros øn Tegning rødt Smittepapir. I Re^lezi er det on af Kobbsr- stikkor^n selv udf ort Original terning, der samledes er kopiø- ret, og son han derpaa følger med en fin, spids, ■rundsi ebon Na.’il, der ridser vennen Ætsenrunden. Det løsnede Støv ■?.£ denne 1) Kolofonium er den egentlige Fyrreharpiks, der bliver til- vel Destillation af Terpentin for* at fremstill: kogt Terpentin. 2) fortynd^t nod Terpentinolie for at kunne paalægg:e den med Pensel o-, Voks i for at gøre den nore modstandsdygtig. 7^