Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

per. Dot var derfor til stor Nytte, da Valseegrener- maskinen opfandtes til Brug for langstablet Bomuld. PI. 4, Fig. 4 viser en Valseegrenermaskine. Bamuldon lægges i Tragten T og trykkes med Haanclen nedad til venstre os hefter ved. don med Hvalroslæder i Skruegang beviklede roterende Valse v, idet dette Læder er saa ru, at det ved Friktion tager Haarene med. sig op forbi don faste Kniv k, medens der ikke er Plads mellem denne og Valsen, til at Körnen® kan følge med. Fra Valsen v ledes Bomulden ned i den viste Kanda. Imidlertid vilde alle Kornene samle sig ved k’s nedre. Endo, hvis ikke en Kniv s, der sidder paa Enden af on svingende Vægtstang, blev bevæget op og ned 1 en Bu© ved Hjælp af Krumtappen p og Plejl- stangen g og ligesom pillede Kornone ned Imellem Ristestængerne, hvormed Tragtens Bund andey. Valseegrenermaskinøn kan drives for Haanden eller ved Remtræk og kan ogsaa bruges til kort Bomuld, men giver dertil mindre Produktion end Savegrsnerma- skinerne. Nu bruges, hvor man har Drivkraft, Valseegrénerma- skine, hvori Bomulden føres automatisk hen imod Valsen i Stedet for blot at trykkes med Haanden hen derimod. I store Egreneranstalter suges nu til Dags den i Jern- banevogne ankomne Bomuld op i en vandret Rorledning, hvorfra Bomulden falder ned i dø paa Række opstillede Egrenermaskiner. §42. Bomuldens Pakning i Baller. Den. ©grene-rede Bomuld pakkes ved Hjælp af Skruepressar eller hydrauliske Presser, saalödes at man faar firkantede Pak- kor, 3® saakaldte Bal ler, som kan forsendes fra Egre- neringsanstalterno, rier ligger rundt om ved Bomuldsmarkerne, til Byer, hvor Bomulden spindes eller* udskibes. De pressede Baller bliver, hvis de skal forsendes langt pr. Bane eller skal eksporteres, i hvert Fald i Frista- terns pressede yderligere sammen i en saakalclt K o s- presse, d.v.s. en stor hydraulisk Presso eller i Frista- terne hyppigst en direkte virkende Damppresse med on mægtig Dampcylinder i Maskinens Top, saaled.es at de bliver over 2 Gange fladere. 4.«, Det egrensr.ed.© Frøs Behandling i Bomulcisf 01 iemøllorne . § 43. Det egren ©rede Frøs Be h..a n d 1 i n g- Man skelner mellem "seed cotton", som er den plukkede Bomuld med Frøene "the seed." i, og "lint cotton”, som er den enjrenered© Bomuld. Paa do med Savegrcnermaskino behandl ©de Sor- ter sidder der endnu öfter Egreneringen som foran nævnt en lille Rest af hvort Haar, og de saaledes tilbageblevne Haar- rester søger man at skræll© ell^r skrabe af paa en særlig Ma- skine, der ligner Savegrenermaskinen, medens de med Valseegrs- nermaskine behandlede Arters Haar som foran anført, sidder langt løsere fast, saa at man. faar sorte, glatte Frø tilbag© uden Rester af Frøhaar paa. Frøene skæres derefter i Stykker paa en særlig Ma- skine, hvorefter Stumperne af Skallerne sigtes fra. De for Skaller befriede Frø bliver dernæst varmede og lægges i en Pressedug, som presses i en hydraulisk Presse, hvorved B o m- u 1 d s f r 0 o 1 le drives ud, imedens der bliver B o m- uldsfrøkager tilbage, som finder Anvendelse,til Kvægfoder. Domul clsf røol ie maa ikke forveksles med Bomolie __ (tysk Baumöl) eller Olivenolie, som faas ved. Presning,af Oliven- frugter fra Oliven- eller Olietræet. Bomuldsfrøolie ligner 1 Egenskaber 01 iv@110.li© og bruges hovodsagolig til at blande 1 Spiseolier. 20