Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Hør. 1. Hørpi ant-on og dons Dyrkning. § 48. Hørplantens Fygning. Hør or lang© Basttrevler af Hørplun.ten (linum usita- tissimum, el1 er linum vulgare). Det er en enaarig, urteagtig Plante, der kun foroven er grenet, og som sædvanlig ®r 0,6 a 1 m lang. Den. har en lille tynd Rod og blomstrer midt paa Somme- ren i 14 Dage med lyseblaa Blomster, der sætter en Frugt, soir- er en femrummet Kapsel, hvori der sidder 10 brune, skinnende Frø. Hørren fordrer, for at Taverne kan blive lange?, stærke og fine, Saaning i kraftig Jord samt omhyggelig Pleje. Hovedstedet for diens Dyrkning i Europa sr Rusland, men desuden sr den dyrket i Tysklund, Belgien, Irland n. fl. Stedor. Hor i Landet har den tidligere været dyrket en Del, men forsvandt efterhaanden, da vi gik stærkt over til Kvægavl. Den udartede her i Landet, hvor den nemlig blev saast tæt, for at bring?? Planten, der ved c?©n tætte Saaning faar mind.ro Næ- ring, til at løbs op, hvad der giver en Stængel uden Sidegrano og fin© Taver. I Lande, hvor Jorden sr billigere, kan don dyr- kes spredt for at vindo gode Frø. Dette er Tilfældet i Rusland, hvorfor der her i Landet hvert 3£ie“4de Aar maatte købes Frø fra Riga. Ved den spredte Saaning skyder den Sidegrene. I de sonoste Aar ©r her begyndt nogen Dyrkning igen, som under Ver- denskrigen betalte sig pua Grund af do højo Hørpriser og maaske foreløbig vil vodblivo dermed. §49- Hr?rh østen. Hvis det gælder at vinde godt Frø, høster man først Hørren, naar Frøet er modent, men Taverno har da allerode lidt noget i Styrke, saa døt almindelige er, at man høster Hørren kort forinden, nemlig naar den er gulmodon, d.v.s. naar de ned- re Stængolpartier bliver gule og taber Bladene. Hørrøn høstos c. 100 Dage öfter Saaningen, vad at nan rusker don, cLv.s. rivor den op med Rod?. Da Roden or saa 1111© og tynd., or dette Arbejde let, modens dot ved Korn vilde vssr® besværligt, og Rodon vild© ved Kornhøst gonore overordent- lig i Tærskemaskinen, medens Roden, som vi skal se, ved Hørrens Bearbejdning ingen Gene volder. D& Frøet Ikke ør saa godt til Udsæd, naar man rusker Hørren, før det er modent, lader man i Roslen le ruskede Stæng- ler eft@rmod.ne noget, fnr man kæmner Frø (eller rettere Frugter) □p- Blad© af Stænglerne. Dette sker simplest paa en saakaldt H'^ø r r i v o , "hvilket kaldes at knevle Hørren. Hør- riven or en Jærnkam ned opadvendte Tænder.- Man slaar et Eunät Hørstængler ad Gangen nod’i Tænderne, idét man holder i Roden- derne-, hvorpaa man trækker til sig. Man har ogsaa særlige Maskiner til Knevl ingen, men kan simpelt hen bruge an Langhalm-Maskine. Af dot ikke tormoetnede Frø presses L i n o 1 i e, ligesom Bomuldsfrøolio af Bomuldsfrø. Rösten er H ø r f r ø- kager til Kvægfoder. §50. Hørtavons Fygning, Hørrens Bast befinder sig som Bundtor af Taver i den indre Del af Barken og maa for at vindes kunne befries fra Bar- ken og navnlig fra Træet indenfor Basten og endvidere l&cle sig skille ad i Taver ved Spaltning paa langs. De Taver, som man saaledes vinder, strækker sig gen- nem Plantens hele Længdo, dog ikke over Roden. Mon ds nævnt© Taver er hv©r byggede op af en stor Mængde enkelte Bastceller, Elementartav^er , dor or hule og uregelmæssig 5~ ©Höx* 6—kantede i Tværsnit samt me— 22