Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

af en Grav paa Marken. Graven, der efter den følgende Proces kaldes Brydegrav© n, gøres honad 2 m dyb og lige saa lang men betydelig mindre bred. Paa langs ovor Graven læg- ges Træstænger, hvorpaa Hørstænglerne udbredes paa tværs. Man kan kaste Brænde paa Baalot ned imellem Træstængerne og af og til vendo Hørren siler erstatte den af ny Hør. Det or forbudt af Brandvæsenet at tørre Hor ved Ildsteder eller f.Eks. i on Bagerovn. Godt lufttørrede Stængler taber vM Rødningen, og indtil ds atter er tørro, 25 ft 35 % deres Vægt. b. Dugrødning. I Stedet for at rødne Hør i Vand kan man lade Efteraarsduggen rødne don paa Marken, naar man breder den ruskode Hør rækkevis ud i ot tyndt Lag paa en Eng eller* Stubmark. Naar Taverne let lader sig skille fra, er Rødningen forbi. Dette varer efter Vejrliget i fra 2 til 10 Uger* idet Varmo og fugtigt Vejr fromskyndør Processen. Der er, da man let kan tilse Herren, v&d Dugr^dning mindre Fare for Overrødning end vod Vanärndning, Tavornc bliver hvidere, og nan bliver fri for Stanken, mon Processen tager altsaa længere Tid. Man tyør til Dugrødningen f.Eks. paa de russiske Stepper i det Indre af Rusland, hvor der mangler Damno ote. Den har ogsaa været anvendt paa sine Steder her i Landst. c. Blandet Rødning. Vod denne begynder nan med Vandrødning og ender med Dugrøclning, hvorved hele Pro- cessen bliver kortere ond Dugr^dning alene, og man undgaar den vod Vandrødningen hersk^nd-a Fare for Ove-rrødning samt Stank. d. Kunstig Rødning. Denne kan ske paa flere Marker i store Kar olier Bassiner i Fabrikker. Saaled.es foretages den sa.akald.te V a r m t v a n d s r 0 d. n i n g i store Hørbo redningsanstalter, hvortil Bønderne bringer deres Hør for at gnr-e Rødningen uafhængig af Vejret, og som oparbejder dot til Svinghør, hvorom nedenfor * se § 55» Hørbundterne nedsættes her i store, firkantede Trss- bassiner ned Darvprnr mellen øn øvre Lægtebunct og en nedre tæt Bund. Man kan. heri rødne f.Eks. ved paa ^0 å 60 Timer. Varmvandsrødningen er den mest rationell 0 Rødning af de her nævnte 4 Slags. Til kunstig Rødning henhører on Rtskke Metoder, hvor- ved man anvender K e m i k a 1 ler. Ved Kogning med alkalisk Lud kan man saaled.es løse Kitten mellem Taverne op ligesom ved Fremstilling af Natron- CQl.lu.l0s0 til Papirfabrikation, men Metoden @r for dyr i Praksis. 4. Brydning. § 52. Brydning ved Haandkraft. Nasr Hørren er rødnet, skal Trseet indenfor Basten skilles fra, og Basten spaltes op i Taver. Trædelsne kan imid- lertid ikke skilles fr?., før de er brudt i smaa Stykker. Men dette lader sig ogsaa let gøre, da Træot er mørnet ved Rødnin- s gen, og det udføres ved. den saakaldte Brydning eller Dragning. Derefter kan de slaas løse fra Basten ved. S k æ t n i n g e n, hvorefter Basten, der har Form som mer eller nindre brede Baand, spaltes i Taver ved Heglingen. Brydningen sker simplest i en Ha andbryde, PI. 3» Fig. 4. Man lægger et Bundt Hør paa tværs over Trælis- Urns b og støder ved at gribe i Haandtaget Listerne a ned. imod Buncltøt. Derved knækkos Trædelene i Bundtet hver paa 5 Steder, hvorpaa det sanme gentages, idet Bundtst flyttes et Stykke i sin .Længderetning far hvert Nodstød af a. Man bryder først Rod- enderns, thi derved skilles Røddorne holt fra, da der ingen Taver sidder paa dem, soti lean hindre Rødderne i at falde af. 24