Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Maar man har brudt. Stænglerne indtil Toppen, som man holder paa, fatter man om Stænglernes Rodende for at brydo Toppen. Listerne maa ikke være saa skarpe, at de beskacliger Taverne. En Del Stumper af Stænglerne falder ned imellem Brydons Lister, en Del lader sig ryst? fra. Stumperne kaldes Skæver . Det er rot almindeligt åerpaa at brydA ä« brutto Functor paa ondnu on Lrydo med tættere stillecio Listor, undertiden af Baandjærn i Stodot for af Træ. §53. Brydning paa Mask! n e. Paa B ryd© m a s k i n e r søger man i Rogien at bryde Herren ved at lado den passere imoller. riflede Valser, idöt den øverste VsJse i hvert Par trykkes ned imod Bundtet af Fjedre eller Vægte, og toges med rundt af don n-adre Valse, son or den drovno. Undertiden foretrækkes i Stedet for riflede Valsor do saakaldte Skelet v a 1 ser, idet disse, som or dannede af Baandjærn mellem Nav paa to Aksler, lad<?r Skæverne falde igennem, medens disss paa. riflodo Valser virkor til at fylde Riflerne ud. 5. Skætning. §'54. Skætning ve d H a a n d k raft. Skætningen tilsigter at slaa Skæverne fra den brudto Hør. Den udføres for- Haanden ved den i PI, 4 Fig. 1 viste Skættoknivk af Træ med stump Eg, idet nan holder Hørbundtot med venstre Haand og stikker dot fr?m gennem Spal- ten a i S .V: æ t t e b r æ d t o t S og sJanr Kniven ned imod Fundtote Hvis man si aar Kniven for dybt er det godt at have Forbindelsen imellem Errettet S og dat parallelt dermed staaonde Brendt dannet af at Stykke mod Knuder p:ia Endorne for- synet Stykke Tov t - et Preltov som ikke beskadiger Skætte- knivens Eg, sen ofto ox’ t en Stang eller rettere to bag hinan- den siddende Stænger, da disse jo støtter sidelænds bedre snd Tovet. Først sfcacttes Bundtets one End.©, derpaa flyttes Pundtst i sin Længderetning, til si cist nsn skætte den Ende, man holdt i, idet man da holdør 1 Bundtets anden End??. Foruden at man slaar Skæver fra., slaar man en Del Tavor fra eller slaar dem over, saa at de falder fra. De kaldes Skættebl a a r og falder ned imellem Skæverne. Skætteblaar or derfor altid me- get fulde af Skæver. Kniven k or ret brod, thi ellers risikerer man, at de nedhængende Taver vad Skætningen svipper op om Kniven og ved dennes yderligere Nedgang rives ovor. On Skættebiaars Anvendelse vil der blive givet Oplys- niuger senere. Ved Brydning og Skstning bliver 70 a 85 % af de rød- declo og tirrede- Stænglers Vægt Affald, hvoraf 3 a 10 or Skæt- teblaar, Resten Skæver. §55* S k æ t t 0 m a s k i n e p. Hørbersdnings- anstalter-. Man har simple Skættemaskiner som don paa PI. 4, Fig,. 2 viste. Hf-irbundtet inclstlkkes gennem en Spalte i øn Kasse, hvori der rotorer do 6 paa Akslen n siddende Knive k, og man lader Bundtet hvils paa Skættabr:xdtet s. I Hørberedningsanstalterne har man dels kunstig Rød- ning, dels Brydoiaaskiner og endelig Skættemaskiner. Man har da, hvad da sidste angaar, paa samra© AkseQ n paa •■911 Række Steder Kniv© k mod s^acUmne Aksellængder imellem, at der er Plads til en Arbejder hvort Sted. 25