Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Her i Landet var der i sin Tid. en Hørberedningsan-, stalt paa Lykkenssæde ved. Trolleborg i Fyen. Denne Anstalt be- talte sig imidlertid ikke, da Hørtransporten blev for dyr, for- di en saa stor Del af Vægten gik tabt ved. Rødning og ved Skæ- vers og Blaars Fragang. I Udlandet trives derimod H-^rbered- ningsanstalter adskillige Steder. Da Skættemaskinsr paa Tysk hedder 11 Schwingmaschinon”, kaldes skættet Hør, som ,jc er Handelsvare, S v i n g h ø r. §56. Metoder, der helt eller delvis kan erstatte Brydningen og S kit- ningen. Af saadanne hav&s flere, der dog kun har mindre eller ringe Betydning. §57. Hegling ved Haand kraft. Hørren bestaar inden Heglingen af baandagtig sammen- hængende Taver, der* altsaa endnu ikke er isolerede; de kan der- for endnu ikke spindes men kun tilnød bruges til Sammensnoning til Strikker etc. Til Spinding kræves derimod Taverne isolerede, hvilket man opnaar ved. Heglingen. Heglingen er alt-saa en Spalteprocss, hvorved Sønder- rivning paatvæi^s saa vidt mulig skal undgaas for ikke at faa Taverne forkortede. Samtidig med at Taverne spaltes, ligges de parallelt, og dø værdifulde længere skilles fra de kortere. Ved Heglingen fjernes ogsaa resterende Skæver, saa at man ikke behøver at vedblive at skætte, til de alle er fjernede. Hegling er en Slags Kæmning mod spidse Naale, der en- ten indbringes imellem Taverne 05 trækkes gennem disse, saale- des som Forholdet er ved Maskin hegl i n g , eller hvorpaa et Hørbundt slaas ned, som derpaa trækkes gennem Naa- lene, son Forholdet or ved H a a n d h e % 1 i n g. Pl. 9? Fig. 7 viser en Haandhögle, der ses at bestaa af et Brædt med tiøre Rækker langs, spid.se Staal- tænder. De mas være spidse for let at trænge ind, tiltage i Diameter nedefter for at virke spaltende og have en høj Grad a£ Glathed og desuden af Elasticitet, saa at de giver noget ef- ter, man trækker i Tavebundtet, men ikke derved krummer si^ for stedse, men tværtimod igen rejser sig op, naar Trækket ophører. Tænderne sr derfor løbet blaat an ligesom Fjed.ro. Man bruger 2 å 6 Hegler efter hinanden med støds© finere Tænder. Man lader Bre?dtet helde lidt fra Arbejderen, saa at de nærmeste Tænder rager højere op end. de andre. Man holler først den ene Halvdel af et Bundt Taver, idet man med højre Haand har grabet om den anden Halvdel og slynger dens Ende om den lille Finger, for at ikke Bundtet skal glide gennem Haanden vod Trækket deri. Man slaar den fri© Ende udbredt som en Vifte mod Tænderne og ned om disse, idet Skærmen r bag Heglen hindrer, at man slaar Bundtet for dybt ned. Heg- lens Dyb er nemlig, som vi skal se, bestemt til at rumme dø korte Taver - Hecdeblaarene - der bliver stikkende i Heglen,, naar man derpaa trækker til sig. Man gentager den skete Hegling ved at slaa Bundtet imod. Heglen paa et Sted, der er noget. fra Tavernes Ende og derpaa atter nærmere Midten o.s.v., indtil hele den ene Halvdel uf Bundtet er gennemhegl et. Hvis man mær- ; ker for stor Modstand imod Trækket, maa man opgive dette,, da ellers for mange Taver bliver til Blaar, og løfte Bundtet ligs* op og ud af Tænderne cg slaa det ned igen nærmere den frie Ende. At mau begyndox* Ho^lingøn fra den fri£? End© svarer gansk® til, at Damerne begynder Kæmningen af deres Haar fra Enderne, da de ellers ikke k&n "komme igennem det'1. Begyndte man fra Midten, ‘vilde der blive: for Modstand mod. Trrokköt og gaa for mogot i Blaar» Man krænger af og til Bundtet for at faa Virkningen mere lip'olip'. hollos Bundtets anden Halvdel. Fr& Tid ■til anten m man uatagre det Blaar, der sidder i Heglen, ved at løfts ast ud af dan. Det sammenrul1 es paa.en særlig Maade til saakaldte Dis c* r og kommer saaled.es i Handelen» Oni Blaar^ts 26