Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER
Forfatter: H.I. HANNOVER
År: 1920
Forlag: Det Private Ingeniørfond
Sted: KØBENHAVN
Sider: 94
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
hnist forskellig Brugbarhed. Korte og uredte Hegleblasr kan kun
ÄL ui Udpolstring af Møbler, til Maskinpuäsning og Pak-
paDirfabrikation, noget bedre til simpelt Sar-
•frrnhrn rl^vi q svs.P't • or hvorsi der væves simpelt idkl^rr.-
Sækkelærred, Gulvkluds, ote., medens aan kan faa neget s-oSt __
Garn af gode Hegleblaar, naar äe kartes paa
maskiner, der i Princippet ligner Kartemaskin^r til U13,
hvorpaa vi ikke nærsers skal gaa ind.
ærlige Blaarkarte-
men
f. Hamp.
til de
Plantor
8 60’ H aHamp erPBlstt?ævlernåf Hanpeplanten, der hører
Nsideblomstrede. Son bekendt hur g^g^BasttrKvlor^Hampeplantéil
Ä ol & 3 n Han-
nens Stange?l e,; mindre h.J ogover nær
«oaen, r Äe.1 er. Hannen
da Hannen giver en værdifuldere maaSe ?ørSt at ruske Hun-
nenntoTtrtC“ efter Aarwen, idet Hunhampen da fanr Pl^ at
brede sig og saaledes ^ver be^e Fr0;. «usKning af H. - P
kalier Galdring eller Salling.^ Øen mestt Hasp i-v_ Jtalien.
- af andre hampeproiiuceren.de Lande ko.n f.Eks.
,§ 61.
‘frem paa en"af de følgende 3 Metoder:
iTritrinclin^ af HaTfip^tavor.
%LpeS bliver først ^øddet og after tørring gaar man
1) Man kan bryde, skætte og hegle Hanpen, ligesom man
gør ved Hørren^ trffikk9 Bastea af med Fingrene og vikle den
■ i Klumper, aom man banker, hvorefter hegler. den paa en
*3) Man kan bryde Hampen og derpaa belmncue ae y
Slags Stengang eller Kollørgang og derefter j hegler.
for S’-er.^rve^aas J e^h a^, so
mentartaverne ligner meget Hørrens. Finere Hamp brages
til Vævning, grovere til Seglgarn, Snore, Tove etc.
g. Jute.
§ 62 • J “jut! Lier UeU kaldes en Del C°^>™rter,
navnlig proer i Ostindien, men ogsaa paa Mauritius, • -
naVn^Ve hører til Linde^llen, hvis SeJSe Bast Rende
, som
paa Mauritius, i Algier
2„_‘_ ’—J?s fra
o • s • v • Dg ti øl* e i* X/1.L xixhuci <xj-a -*--*• j * > •? v» r> q qp ftji H ø "i d g 8t f
ffl^iteskæring. Juten ar enaarige Planter, cUrnaare J
3 og en Tykkelse af 13 mn. Hovedudførselsstedet er Kai
kutta.
vaskes
° “pLw'iAsMoI, jl>lå“i?«I.“o,.‘'våS™°"ins.
« em.»“:; ».
s; h£t
bliver ?lantelimen noget opblødt, og Taverne smiaigera ._
taale den fjende " engene%c soften = at
1) Formodentlig af samme Herkomst som det svenske "gallra«: at
vrago q11@x* udsoiidpo.
28