Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Forfatter: H.I. HANNOVER

År: 1920

Forlag: Det Private Ingeniørfond

Sted: KØBENHAVN

Sider: 94

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
hnist forskellig Brugbarhed. Korte og uredte Hegleblasr kan kun ÄL ui Udpolstring af Møbler, til Maskinpuäsning og Pak- paDirfabrikation, noget bedre til simpelt Sar- •frrnhrn rl^vi q svs.P't • or hvorsi der væves simpelt idkl^rr.- Sækkelærred, Gulvkluds, ote., medens aan kan faa neget s-oSt __ Garn af gode Hegleblaar, naar äe kartes paa maskiner, der i Princippet ligner Kartemaskin^r til U13, hvorpaa vi ikke nærsers skal gaa ind. ærlige Blaarkarte- men f. Hamp. til de Plantor 8 60’ H aHamp erPBlstt?ævlernåf Hanpeplanten, der hører Nsideblomstrede. Son bekendt hur g^g^BasttrKvlor^Hampeplantéil Ä ol & 3 n Han- nens Stange?l e,; mindre h.J ogover nær «oaen, r Äe.1 er. Hannen da Hannen giver en værdifuldere maaSe ?ørSt at ruske Hun- nenntoTtrtC“ efter Aarwen, idet Hunhampen da fanr Pl^ at brede sig og saaledes ^ver be^e Fr0;. «usKning af H. - P kalier Galdring eller Salling.^ Øen mestt Hasp i-v_ Jtalien. - af andre hampeproiiuceren.de Lande ko.n f.Eks. ,§ 61. ‘frem paa en"af de følgende 3 Metoder: iTritrinclin^ af HaTfip^tavor. %LpeS bliver først ^øddet og after tørring gaar man 1) Man kan bryde, skætte og hegle Hanpen, ligesom man gør ved Hørren^ trffikk9 Bastea af med Fingrene og vikle den ■ i Klumper, aom man banker, hvorefter hegler. den paa en *3) Man kan bryde Hampen og derpaa belmncue ae y Slags Stengang eller Kollørgang og derefter j hegler. for S’-er.^rve^aas J e^h a^, so mentartaverne ligner meget Hørrens. Finere Hamp brages til Vævning, grovere til Seglgarn, Snore, Tove etc. g. Jute. § 62 • J “jut! Lier UeU kaldes en Del C°^>™rter, navnlig proer i Ostindien, men ogsaa paa Mauritius, • - naVn^Ve hører til Linde^llen, hvis SeJSe Bast Rende , som paa Mauritius, i Algier 2„_‘_ ’—J?s fra o • s • v • Dg ti øl* e i* X/1.L xixhuci <xj-a -*--*• j * > •? v» r> q qp ftji H ø "i d g 8t f ffl^iteskæring. Juten ar enaarige Planter, cUrnaare J 3 og en Tykkelse af 13 mn. Hovedudførselsstedet er Kai kutta. vaskes ° “pLw'iAsMoI, jl>lå“i?«I.“o,.‘'våS™°"ins. « em.»“:; ». s; h£t bliver ?lantelimen noget opblødt, og Taverne smiaigera ._ taale den fjende " engene%c soften = at 1) Formodentlig af samme Herkomst som det svenske "gallra«: at vrago q11@x* udsoiidpo. 28