Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Papirfabrikation I) Udvinding af Taver af Træ ( Træets Behandling før Slipning. Træet bliver først afbarket. Afbark- ning for Haanden med Baandkniv vilde gaa altfor langsomt. Hvis Træet er flaadet og lagret i Vandet ved Fabriken, afbarkes det lettest paa en Vådske-og afbarketromle. En saadan bestaar åf Vinkeljern eller U- jern stillede efter Cylinderfrembringer© i nogen Afstand fra hverandre, og den roterer delvis fyldt med Stokke halvt neddykket i Vand, hvorved de nævnte Jærns indadspringende Flige afskurer Stokkenes nark, der ogsaa afskrabes, ved at de skurer imod hverandre. De afbarkede Stokke afkortes paa Kapsav ( Rundsav ) til en Længde af £ a I m, d.e, en Længde saa stor som Slibestenens Tykkelse ved den paafølgende Slibning. De tykkeste saaled.es erholdte Slibe - vodstykker spaltes paa en sæi'lig Spaltemaskine under en op~ og ned.ga.a~ ende Mejsel. Er det tørt Træ der skal afbarkes paa Maskine, er det imidlertid simp- lestførst at afkorte ötokkene til Slibevedstykker og dernæst at bruge en Afbarkemaskins som den paa Tavle'I, Fig-7 viste.Til det fineste Træ- slip udbores af Slipevedstykkørne Knaster paa særlige Boremaskiner. Knaster indeholder nemlig ofte overgroet Bark cg særlig meget Harpiks» Slipning af Træslip Til Slibning af Slibe veds tykke 1» bruges en saakaldt DefibiW Defibrører til f.Eks. 4^0 HK. er nu almindelige. Fra Kanada kom i Slutningen af forrige Aarhundrede en Variation af den nævnte Slibemethode i Brug i Arropa, nemlig den saakaldte Varmslip» ning, og den har naaet en meget stor Udbredelse. Princippet er , at man anvender saa meget mindre Vand til Skylning, at det afslebne Stof bliver ubehageligt varmt' at føle paa« Naar Træet er saa varmt rives Fibrene løse fra det med mindre Kraft og gaar som Følgé deraf r. in- dre itu, hvorved Lian faar længere Fibre, dor tillig© bliver si.idi^ere« Paa den anden Side bliver x\raf tf opbruget , som Defibrøren kræver, større, ved at Stenen holdes mindre ren og derfor bider mindre. Om man faar større eller mindre Produktion ved Kold- eller Varm« slibning , er der Uenighed om. Til Varmslibning brugtes oprindelig en Sten meet mindre Radius, idet man anvendte et højere Tryk for at faa Stenen og Træet varmere men saa vilde bremsa Stenen for meget hvis den var stoe i ^iameter.