Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Forfatter: H.I. HANNOVER

År: 1920

Forlag: Det Private Ingeniørfond

Sted: KØBENHAVN

Sider: 94

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
M. PAPIRFABRIK ATI O N. 1. Indledning. 4 77. Papirfabrikationens Udvikling. Det ældste Papir blev forfærdiget i det gamle Ægypten af Papyrusplanter, dor- hører til Halvgræssene. Efter Plinius’ Beskrivelse brugte n.an Basten, son blev opskaaren i lige bred© Strimler, der udbredtes paa et Bord, saa at de dannede et bredt Lag, hvorpaa andre Strimler lagdes tværs over, og det fremkomne Ark lagdes i Nilvand, som rimeligvis var opvarmet. Lagene kli- strede sig sammen enten ved. et klæbrigt Stof i Planten eller naaske snarere vod Anvendelse af Klister, hvorpaa det hele blev presset og tørret, og de enkelte Ark samnenklæbecle til hele Ruller. Nyere mikroskopiske Undersøgelser har vist, at det var Marven af Papyrusplanten, der- anvendtes, og at der brug- tes Klister til Lagenes Sammenklæbning. Det nuværende Papir er derimod en filtet Masse, som først er fremstillet i Kina. Et betydeligt Opsving gav Opfindelsen af Bogtrykker- kunsten 1440 Papipfabdikationen. Papiret lavecles i Europa af gamle Klude. Det næste store Opsving kom, da c. 1800 Papirma- skinen fremstod, medens man tidligere kun havde lavet Haand- papir, det saakaldte Bøttepapir. Den store Benyt- telse af Papir medførte, at Kludene ikke slog til. Det blev Træet, der kom til at afgive et Surrogat for Kludene. Allerede næsten 100 Aar før var en Række Surrogater bievne prøvede, men det var først i 1843, at man i Træslib et, d.e. Træfibre vundne ved. Slibning af Træ paa en Slibesten, fandt et Surrogat af stor Betydning. Opfindelsen skyldtes Tys- keren F. G. .Keller. Senere kom der til Træslibet, der ogsaa kaldes mekanisk Træmasse, som et fortrinligt Surrogat Træfibre vundne ved kemisk Behandling af Træ, det saa- kaldte Cellulose eller kemisk Træmasse. Træslib og Cellulose dækker nu de -J af Raastofferne for Papir. Det saakaldte Rispapir er ikke Papir af mo- derne Art, idet det faas ved at opskære Marven.af en.paa For- mosa groende Aralia spiralformigt. Det bruges især til Akva— relpapir. 11. Kludene som Raastof. §78. De forskellige Kludes Værdi somRaastoffe"^. Kludene stammer dels fra Planteriget, dels fra Dyre- riget. Deres Brugbarhed afhænger af Tavernes Egenskaber.. Da Hørrens Elementartaver er tynde, spidse i Enderne, nogenlunde lige tykke paa alle Ledder af Tværsnittet (idet d© er & 6 kantöde), glatt®* bøjoligs, bløde, niegst stærke og lidet elastiske, egner Linnedklude sig udmærket til Papir. At Taverne er stærke, gør saaledes Papiret stærkt, og at de er bøjelige at de let slynger sig om hinanden. At de er lidet elastiske gør, at de, naar de ved Papirets Frem- stilling trykkes ned i dets Plan, ikke har Tilbøjelighed bil soners som srnaa Fjedre at rejs© sig ud. af Papirets Overflade. Hø^klude brugss dopfor til det finest© Papir: Banksccll sr, tig© Dokumenter, fin Damepost, Cigaretpapir, som jo skal være tyndt og dog stærkt, o.s.v. Hamp og Jute har lignende Egenskaber som Hørren, men Hampens Taver er noget grovere og Jutens betydelig svagere, og gamle.Hampetove bruges derfor til Tegnepapir og Konvolutter, Jutekludo most til Pakpapir. +) Her er udeladt: K. Vævning, t. Syning. 33