Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Bomuldstaven er ganske vist blød og meget bøjelig, sen den er ikke saa stærk son Hørtaven og er desuden skruet og ©lastisk samt stump i mindst den ene Ende. Bomulds- klude giver derfor svagere, mindre glat, løsere og derfor mere sugende Papir. Den egner sig særlig til Trykpapir, Tapetpapir etc. Med Anvendelse af et moderat Pres er løsere Papir for saa vidt bedre at trykke paa, som det paatrykte kommer til at staa pænere paa løst end paa haardt Papir. Ganske vist kan man faa det paatrykte til at staa særlig smukt paa haardt, stserkt glit- tet Papir, men der maa da anvendes en særlig omhyggelig Tilret- ning og et meget stærkt Pres, hvilket sidste Typerne ikke har godt af. I Reglen anvendes BomulcLsklude blandede med Linned- klude. U 1 d kan være udmærket filtelig, men Haarene er haarde og elastiske og af indbyrdes meget forskellig og ofte stor Tykkelse samt sædvanlig stumpe i begge Ender. Papir af Uldklude bliver løst, svampet og grimt,, og da uldne Klude med større Fordel opkradses til Kradsuld siler bruges som Pud.se- klude* anvendes de i Papirfabrikationen egentlig nu kun som halvuldne Klude, de saakaldte Hvergar- ns klude, hvoraf der fremstilles Raapar- til Tagpap, idet Raapappet skal være løst for at kunne suge Tjæren ved Tagpapfremstillingen. Silketaven er haard., glat, lidet filtelig, stump i begge Ender, og Silkeklude giver derfor kun tarveligt Papir. III. S ur ro g a t e r. §79- Træfibre som R a a s t o f. Disses Værdi er forskellig dels efter Træsorten, dels efter åen Maade, hvorpaa Fibrene vindes af Træet. Hvacl Træsorterne angaar, giver Gran de bedste Fibre -for Papirindustrien. Længden af Cellerne er 2,5 3,8 mm, Diametren 35 a 50 p. Cellen er fin, hvid og bøjelig, det sidste dog kun, hvis den er renset for de inkrusterende Stoffer (Lignin etc.), som gør den stiv. En saadan Rensning sker ikke, naar Træet blot slibes i Stykker, ligesom man da ikke faar skilt al- le Cellerne fra hinanden. I Træslib eller meka- nisk Træmasse af Gran og i øvrigt ogsaa af andre Træsorter kan hver Fiber derfor bestaa af flere eller færre sammenhængende Celler, medens kemisk Træmasse er befriet for de inkrusterende Stoffer og derfor bestaar af næsten ren Cellulose, livad der er Aarsagen til, at den ofte kun benævnes som Cellulose. Fyrrens Fibre er ikke saa gode til Papir som Granens, da Cellerne er noget kortere og tykkere i Væggen og af begge Grunde ikke saa. filtelige. Hertil kommer, at Fibren ikke er xsaa hvid, og at Fyrren indeholder mere Harpiks, som forstopper Papirmaskinens Vire. I den nyere Tid. bruges den dog, som vi skulle se, meget til Natroncellulose. Løvtræer har kun fundet ringe Anvendelse i Papirfabdikationen. Der bruges f.Eks. en Del Poppel. I Reglen er Værdien af Træet for høj til den nævnte Anvendelse, og Fibrene or meget korté. Til Træ som Raastof kan ogsaa regnes Halm og Espar togræs- se §80. I Grantræ findes omtrent 53 Cellulose og 29 % Lignin. §80. Andre Surrogater. Halm maa som senere nærmere beskrevet behandles ad kemisk Vej for* at fjerne de inkrusterende Stoffer, Kiselsyre min. og kan da give gode, men ikke stærke Fibre. Espartogræs , en Græsart fra Spanien og Nordafrika giver ved lignende Behandling Fibre, de saakaldte Alfafibre, hvoraf man navnlig i England fremstiller 3*