Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

særdel os lette Bøg@r. Pap ir morbærtræets Bast bruges til Fremstilling af japansk Papir, f.Eks. japansk Silke- og Kopipapir. Foruden mange andre Stoffer bruges endelig ogsaa gammelt Papir til Papirfremstilling. IV. Ud v i n d i n g af T a v o r af Klud e. §81 . Sortering af Kludene. Da Kludene har saa forskellig Værdi som Raastoffer, maa de først sorteres og det ikke blot efter Stof, men ogsaa efter Finhed og Renhed, derunder Farve. Man faar derved i de forskellige Fabriker forskellige Numre paa Klude, f.Eks, af Hør- og Hampeklude 10 Numre, nemlig som No. 1 hvide, rene Klu- de > som No. 2 hvide, urene Klude, som No. 3 fine halvblegede Klude og Sømme o.s.v», som No. 8 stribede og lyseblaa Klude, som No. 10 mørkeblaa Klude, af Bomuldsklude 6 Numre, o.s.v». Først sorterer Kludesamlerne noget, dernæst Kludegrossererne noget mere, endelig Papirfabriken yderligere ved Kludenes ne- denfor omtalte Ituskæring. Fine Linnedklude, der har været vadsket, og bleget mange Gange, er naturligvis bedst, idet i dem Kitten imellem Taverne er mest ødelagt. At man sorterer efter Finhed skyldes, at ulige fine Klude maa males ulige stærkt paa Hollænderen for at faa frigjort Taverne fra hinanden, men unødig stærk Maling er skadelig, idet det ikke kan undgaas, at Taver overrives ved Malingen, og lange Taver naturligvis giver Papiret størst Styr- ke. Man maler derfor Kludesorter af ulige Finhed ulige længe paa den saakaldte Halv tøjshollænder, saa at man faar Halvtøj af samme Finhed, som kan males videre under ét paa d@n saakaldte Heltøjshollænder til Brug for dot ønskede Papir. Undertiden males ogsaa Heltøjet af for- skellige Klude for sig og blandes først paa en Blandehollænder. At man sorterer efter Farve skyldes, at ikke alle Farver øde- lægges ved Kludenes nedenfor omtalte Kogning med Lud, men kræ- ver Blegning, og det da er bedst, at hver Sort Taver kræver omtrent lige stærk Blegning, idet en unødig stærk Blegning af nogle Taver blot for at faa andre bl eget tilstrækkeligt, svæk- ker de første unødvendig meget. §82 . Rensning af Kludene før Sønder- skæringen. Da Kludene kan være meget smudsige, renses de ofte før Sønderskæringen. Ved Sorteringen hos Kludegrossererne for- langes der her i Landet af Fabrikstilsynet en Stænkning af de paa hvert Bord udbredte Klude med Karbolvand. 1 Fabrikerne er det ?odt 3.t tærske Kludene før Sønderskæringen paa særlige K I u d 9 t æ r s k e r e , hvori Støv suges bort fra Kludene, medens de hvirvles rundt under Tærskningen» Naturligvis var det bedst imod Smittefare ligefrem at desinficere Kludene med Damp i en Desinfektionsovn før Sønder- skæringen, men derved vilde de blive vaade og kræve Tørring før denne, hvad der- vilde kræve altfor store Bekostninger og Plads- forhold. Der opstaar i øvrigt forholdsvis sjældent Sygdom hos Sortererne ved Smitte fra Kludene. §8 3» Sønderskæring af Kludene., Kludene maa sønderskæres dels for at skille ubruge- lige Dele frä, dem, dels for at faa dem i saa sroaa Stykker* at de egner sig til at males paa Hollænderen* De ubrugelig© Dele er Knapper, Hægter og Maller^ Elastiker, Knuder og Sømme, som næppe vilde blive malt itu, 35