Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Taverne i Viskene bliver ved Valsens Rotation udsat dels for I t u f 1 a a n i n g , nemlig naar Knivenes Kanter passerer hinanden - og det er da navnlig Taverne inderst i Viskene, der rives over, nemlig udfor Knivenes skarpe Kanter dels for T r y k og Ituslidning mellem Knivenes Flader, medens desuden Tavebundterne spaltes i enkelte Taver. Tørstofindholdet i Hollænderen ligger sædvanlig indenfor Græn- serne 4-8 %. Jo stirre Tørstofindholdet er, og jo længere Ta- verne er, desto større vil hver Stofvisk være. Ved ringe Tør- stofindhold og ved stort Valsetryk vil man derfor faa en stærk Afkort n i n g ved de forholdsvis mange Overrivninger af Taver. Vod stort Tørstofindhold og ringe Valsetryk vil den af- kortende Virkning derimod træde mere tilbage, og Tavernes Be- handling navnlig bestås i en Fladtrykning og Itu si i d n i n g imellem Knivfladerne, hvorved Taverne males "s møre t" (af det tyske Ord: "schmierig"). Derved forstaas 1), at cle enkelte Planteceller ved den mekaniske Behandling bliver gjort bløde og smidige og 2). at Cellevæggen under Opkvældning opsuger Vand (Hydratisering) sant 3)» Stoffet mere eller mindre søn der si i des, hvorved. f.Eks. Hørrens El ementartaver opspaltes for Enderne i Fibriller. Smøretmal ingen erkendes derved, at Stoffet kun lang- somt afgiver sit Vand, naar det hældes ud paa sn Si, idet de bløde og flossede Taver danner et tætsluttet Lag, der hindrer Vandgennemsivning. Schopper-Riegl'er-Appa- r a t e t og flere andre er konstrueret under Hensyn til Mai- ling af Sløretheden. Schopper-Riegler Apparaten - se Tavle I, Fig. 4 ~ bestaar af et Bæger K med Sibund (Vire), som staar i en Tragt T med to Udi^bsaabninger a og b. En tynd Stofvælling hældes i Bægeret K* og naar Vædskeoverf1a den er könnet i Ro, hæves det kegleformede Laag L, hvorved Stofvællingen styrter ned. over Viren. Paa denne dannes straks et sammenhængende Stoflag, som vil være i samme Grad mindre gennemtrængeligt for Vand, som Stoffet er smøret. Er Stoffet saa smøret, at Vandet løber saa langsomt igennem, at det lille Hul a kan tage det hele, vil der intet Vand komne i det store Maaleglas B. Er Stoffet derimod mindre smøret, vil det lille Hul navnlig i Førstningen ikke kunne tage alt Vandet, hvorfor en Del styrter gennem Hullet b og opsamles i det stor© Glas. Jo mere der opsamles i det stor© Glas, desto Eindre smøret er Stoffet, og dettes SmøretheclsgracL angives derfor ved den viste Inddeling paa Glassets Side, nvor Nulpunktet findes øverst. Smøretmalingens Betydning viser sig dels paa Papir- maskinens Vire, idet Stoffet 1) kan "holde Vandet” saa længe, til en god Filtning er opnaaet, og 2) paa Grund af sin Blidhed, Snidighed og Flossethed kan filtes til et stærkt Papir. Men Sm-Jretmalingens Betydning viser sig ogsaa 3) ve^- Tørringen,, idet de stærkt hydrat i s er ed. e Fibre ved. Tørring paa Tørrecylin- drene bliver stive og haarde og äerfor giver haardt, klang- fuldt Papir, eller som Pap irteknikerne kalder det: Papir med Griff. I Fald man ikke siver sig Tid til at male Stoffet smørst men lader Knivene afkorte Stoffet straks, vil.Taverne beholde samme Karakter som det raa Stof, altsaa vedblive at være stive og lidet filtelige. Papiret vil da blive svampet og popøst son f.Eks, TPcckpfi-pip. Stoffsts K&ps.k'tsr kslclos d.a, "f r i" (tysk: rösch). . „ , . Den Behandling, som Stoffet underkastes i Hel tøjs- hol1ænderen, sr saalödss af afgørende Betydning for Papirets Egenskaber,’ja endog langt mere afgørende end Arbejdet paa P s. p v5?n s, s k i n © n Kaldes Hollændervalsens Længde L, Antallet af^Valse- knive m, Antallet af Grundværksknive*m og Omdrejningsuallet n vil hollænderens afkortende Virkningbvære proportional med Snitlængden pr. Sekund I-s = a mg my L, hvorved äet bemærkes, 40