Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Forfatter: H.I. HANNOVER

År: 1920

Forlag: Det Private Ingeniørfond

Sted: KØBENHAVN

Sider: 94

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
at i ©n. ELOdePXio Hollændop Antailöt >'if Passager u,f vcvlockm/e pr. Minut forbi Grundværksknive kan andrage over lOu.OOO, me- dens dens smøretmalencle Virkning tillige vil være afhængig af Knivtykkelserne s&- os sv> saaledes at den . opnå aed; e bnørei h$ o. maa antages at voltse med Summen Sg og sv i alt Fald indenfor en vis Grænse. Da man i d© niodsrne Hollænd©pe fop at opnas- øn smø- ret Malins foretrækker at arbejde med en betydelig Stoftæthed, maa Sadelen gøres høj og Bunden i Hollænderen skraane stærkt, idet man ellers ikke kan faa det tykke Stof til at løbe rundt - se Tavle I, Fig» 5» Paa Fig. 5 er i øvrigt vist en Bundventil mea Afløb til Bøtten^ ~ se nedenfor - og en Bundventil &2 med Afløb til Kloaken for Skyllevand, k er en Kile, der skal moa* vip’o ” Spy t ni ngH j d.v.s. ftt- Knivv?« 1 ssn førsr Stof mød runctu over sin Overdel.* hvnv» Dot sr ikks lykkodös vod. forsøg at .£ on s tat orø, nvor nær ved Grunåværksknivene Valserne passerer hen over disse under Slutningen af Heltøjsmal ingen. . v. a« Hollænderen er en meget uøkonomisk Malemaskine, ia oftest kun Halvdelen af Hestekraften meägaar til selve Malingen. Man tanner Heltøjsvællingen af i den Beholder, Bøtten, hvorfra det direkte bringes til Papirfabrikation, eller pumper det dertil. Man maler først Heltøjet, naar man direkte skal bruge det. Hvis man lod Helløbe ned i ^Pkas sen for at opbevare det til senere Brug, vilde Ta/erne ^eri, der jo ligger enkeltvis, kline sammen, og de Fyldstoffer, som vi seners skal høre, at man kommer i Heltøjshollænderen, oynke til Bunds. V. Udvinding af Taver af-T 07 Træets Behandling før Slibning. Tømmerstokkene transporteres ofte ved Flaaäning til Fabrikerne, hvor de tages op af Vandet og saves iøsende Længder. Naturligvis kan Træet ogsaa ankomme saaledes itusaveu nr. Damper eller Jærnbane. Afhfl7lkninp fn? Træet bliver dernæst først afbarket. Af^arkning o Haanden nefl Baandknlv vilde gaa altfor langsomt. Hvis Tmt er naadet Og lagret i Vand.t ved Fabriken^ afbark^ det .1^ C bestLr afSyinkeljærn eller U-Jærn stolede efter Cylinder- f^hrin^ere i nogen. Afstand fra hinanden, og äen roterer vis'fyldt med Stokke halvt neddykket i Vand, hvorved de n®v nt. jærns indaäspringenae Flige.afskure Stokkenes Bark, der ogsaa a^sskrabes vM at Se skur© imod hma.1iu.0n. „..-.«.-h “’Da afbarkede Stokke afkortes paa Kapsav (Rundsav) - t , 1 Ä * rr> r| p pr, T.ællP’d© S9/8. stol? SOIll bl 1C>® til en Længele af De tykkeste saa- spaltes paa en k i n e under en op- og nedadgaa- ænpde af Jil m, d.e. en Længde saa st^n^-ns Tykkelse ved den paafølgende Slibning, ledes erholäte Slibe vedstykker «FRY»1 is' S D a 1 L e m. ende Biej sei KlaZe, foran hvilken Knivenes ved at tage i Haandtagst h et idet SIibevedstykket xx-.v der skal afbarkes paa Maskine, er ftot imidlertid simplest først at afkorte Stokkene til Slibe- nUÆ Og dUst at A fAa S • stabelærnsskive med*4 radiære Knive ganske som senere vist paa Pi"’ ™ i?i-V * a.' Imod dens Flade, foran hvilken Knivenes ’ 4 °’ ' i i r-ppin trvkkes ved at tage i Haandtaget x. et Egge springer ,idt frem, ^r/Kkes - Enden af Vægt_ Slibevedstykke med tUllen r.der am. p siibevedstykket stangen v. Knivene eiskrsxler da u.rke , roterenae Klink- brinpes til at roters, vea at det hvll?rnp“X».v Knivene vil ,=h5S‘sFss: Åihssrå* Ä« Lpncrclepot ni tip; , men dett© ^in~res «.i p 41