Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

spiller &oé5 næppe nogen Rolle, skyndt den giver længere Taver. Den viste Form for Defihrør kan son nævnt drives di- rekte af en Turbine med lodret Aksel. Vod at lægge Træsliberi- erne nær Udløbet en Élv, hvor der er et Vandfald, kan man dels flaade Træ ned til Fabriken, dels udskibe Produktet og en- delig benytte Vandkraften til Drivkraft og Vand til Skylning af Stenen. Deflbrører til f.Eks. 4^0 HK. er nu almindelige. Fra Kanada kom i Slutningen af forrige Aarhundrede en Variation af den nævnte Slibemetode til Europa, nemlig den ■saakaldte V a r m s 1 i ,b n i n g , og den har naaet en meget stor Udbredelse’. Princippet er? at man anvender saa meget min- dre Vand, til Skylning, at det af si ebne Stof bliver ubehageligt varmt at føle paa. Naar Træet er saa varmt, rives Fibrene løse fra det med mindre Kraft og gaar som Følge deraf mindre itu, hvorved man faar længere Fibre, der tillige bliver smidigere. Paa den anden Side bliver Kraftforbruget, som Defibrøren.kræ- ver, støpp©, ved at Stenen hold.es mindre røn og äerfop bider mindre. Om man faar større eller mindre Produktion ved Kold.- eller Varmslibning, er der Uenighed om. . Til Varmslibning brugtes oprindelig en Sten med mindre Radius, idet man anvendte et højere Tryk for at faa Stenen og Træet varmer® men saa vilde brems© Stensn for meget, nvis den var stor i Diameter. En Sten med en lili© Diameter var desuden billigere, og nan kunde l&de den løbe hurtigere uden at risi- kere, at den' sprang. Til Gengæld reduceredes Antallet af Måle- steder. Efterhaanden har man gjort Stenen ved denne anordning omtrent lige saa stor som ved Ko)dslibning, og dens mange Om- drejninger g^Y* deus direkte koblode Turbine oll©p den clriv$n.lG Elektromotor billigere. Et almindeligt Arrangement med vandret Akse paa Stenen, der sædvanlig er en kunstig Sandsten, da nutildags som vist paa Tavlo II, Fig» 2. Et af Dækslern© ä er lukket op om Hængsler for at vise Vedstykkerne k. S er Skærpe- r 1 " er man i Norge ligesom i U.S.A, næsten ganske gaaet over til Varmslibning og til at bruge den viste Anordning, som OFsaa andetsteds har vunden stor Udbredelse, men som med Ånven del se af mere Skyllevand i øvrigt ogsaa har vundet stor Udbre Koldsiibning. delse til Koldslibning. _ £ Man bruger- da Defibrører af den i Figuren viste struktion lige fra smaa Slibere med 2 Målesteder og til 80 HK og indtil Størkrartslibere til indtil 1000 HK med 4 Cy^ndre. Jo finere man maler Træslibet., des dyrere bliver naturligvis, men kan da ogsaa give Papir, der ved Glitmng bliver k.< n^®£urlige’Sandsten til Defibrører er i ikke ringe Grad afløste af kunstige Smergelsten og kunstige Sandsten. C 89 Brunt T r æ s 1 i b og E n g e s T r æ s J 1 tu Fremstilling heraf dampes Træet, før det slibes. Man ødelægger herved en Del af de Inkrusterende Stof fer, som senere gør Papir mørkt ved Paavirkning af Lys og Luft. • z Atm. Tryk, - som svarer til 144 c i 1U,^7 mer^ og 3a SIibevedstykkerne derved bliver br"n®’ ved Slibningen senere vundne' Træslib for orunt Træsli . bruses særlig til det bekendte brune Pakpapir og desuden b11 P»nn®r Xis man damper Træet ved for lav Temperatur, faar man ikke fjernet de inkrusterende Stoffer i tilstrækkelig Graa, og hvis man damper det ved for høj Temperatur, tager altrene Skade. fØP Verdenskrigen fremkom den tyske Ingeniør Wes Paten^Æib af ||gt med en lavere Temperatur nemlig 100 a 12? , nemlig Træslibet lysere, men asrimodanvene inddrivning af 10 a IJ Atm., idet man til ve jecæii-b~i Kedlen. Ellers kan Vand, med en Pumpe, idet der- maa , ' . <jer fOy mættet man nemlig ikke faa anden Temperatur end den, der tor