Strandmøllen

93 93. 1694, 14 Marts. Schein om at Joh. Drewsen er en lavs- mæssig oplært Papirmager. Et til Strandmøllens Arkiv hørende „Schein“, udstedt i Altenkloster den 14 Marts 1694 af en Forsamling Papir- magere, Mestere og Svende, bevidner, at „Joliann Drewes von Ueltzen, welcher die Strandmiihle in Dennemarck hat angenommen“, er en ordentlig Papirmager. J. C. L. Lengnick: Genealogi over Familien Drewsen, 1851, S. 14. — Meddelelsen fortsættes i Fr. Barfods utrykte Levnetsbeskrivelse af Kammerraad Joh. Chr. Drewsen saaledes: ,,....en ordentlig Papirma- ger, som ei alene har lært sit lovlige Haandværk, men som desuden har underkastet sig samtlige Bestemmelser, „wie es uber die Elbe ge- bräuchlich ist“, Bestemmelser, der imidlertid udelukkende dreie sig om — Folkenes Lønning, Bespisning samt Arbeidstiden. Dette Schein var uomgængelig nødvendigt, hvis han ellers vilde kunne faae tydske Papirmagersvende herind af det Lav, Grlætternes, hvortil han selv hørte, og hvis han vilde liave sig selv og de øvrige Arbeidere aner- kjendt som Andet end Fuskere1'. Den sidstnævnte Kilde oplyser vi- dere, at der har existeret et Schein af 2 Maj 1734, ved hvilket en For- samling af tyske Mestere og Svende gjöre Henrik Kastens til Mester- svend paa Strandmøllen, og i det hedder det bl. A.: „dasz es dem lieben Gott gefallen, denn Seelil. Meister Johan Drewes zu Copenha- genvor einigen tagen von dieser welt abzufordern“.—Sammenhængen med det tyske Lavsvæsen vedblev langt ned i Tiden; i Slutningen af forrige Aarhundrede blev Joh. Chr. Drewsen efter 4 Aars Læretid Papirmagersvend, paa et stort Fad maatte han indbære alle Slags stegte Ting til G-ildebordet for samtlige Svende med en af Faderen modificeret men dog altid tysk Formular. Siden modtog han den lov- lige og brugelige „Skjænk“ af Svendene. Endnu Kammerraad Drew- sens Søn, den nuværende Fabrikejer Ohr. Drewsen, blev ziinftig Svend, men hermed ophører Møllens Forbindelse med Lavsvæsenet. En tysk Papirmagersvend, der paa den Tid var kommen til Møllen for at søge Arbejde, blev ikke buden med til Gildet, og i Vrede herover negtede han ved sin Afrejse at bringe nogen „Grusz“ fra Strandmøllen til Tyskland, hvilket efter Lavsvedtægterne betød, at Møllen var sat i Ban, indtil den paa lavsmæssig Vis løstes derfra. Ingen Dreng maatte gjöres til Svend, ingen Svend vedblive at arbejde paa den uden der- ved som Fusker at spærre sig Adgangen til enhver anden Fabrik. Bansættelsen gjorde imidlertid ingen Virkning paa Strandmøllens Ejer, han vidste at skaffe sig Arbejdere fra Sverige, da lidt efter lidt Fa- brikens tyske Svende tog Afsked.