Strandmøllen

Forfatter: C. Nyrop

År: 1878

Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 316

UDK: 061.5 (489) Str

AKTSTYKKER

TIL OPLYSNING OM

DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION

MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT

SAMLEDE AF

C. N Y R O P.

UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.

KJØBENHAVN.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 368 Forrige Næste
106 bauen, da solche wercke nicht Stehen Können, die drinne liegen, weiln die Vorfaulende Balcken mir diesen winter Ziemlichen Scliaden Zugefuegt an der Matterie, so darinne liabe Arbeiten muszen, wie auch Zu selien ist, hierauff er- warte Allergnädigste resolution und ersterbe Strandt Muhl Ihro Königl. Maytt. cl. 18 Febr. Anno 1698. Allerunterthänigster Knecht Johan Drewszen. Geh. Ark. Topogr. Saml. Strandmøllen Nr. 16 b. Hertil slutter sig en Specifikation over Forskjelligt, der behøves til Strandmøllen. Nr. 16 c er en lignende Specifikation, dateret den 22 Juni 1698. Nr. 16 d er en Ansøgning fra Drewsen af 9 Februar 1699 til Dronningen om nogle Træer fra Bagsværd til Vandhjulenes Udbedring paa Strand- møllen og Frederiks dal, herom handler ogsaa Nr. 16 a, en Ansøgning fra Drewsen, dateret Strandmøllen den 28 Marts 1699. 104. 1698, 17 November. Kongebrev om den Manufakturmøllerne i Kjøbenhavns Amt paahvilende Skattepligt. Effter indbemelte af Os Elschelige Vores Tilforordnede udj RenteCammeret om Manufactur Møllerne paa Kiöben- hafns Ambt anførte omstendiglieder, at en deel af dennem effter allernaadigst meddeelte Skiöcler frihed schal were be- williget, det og derforuden befindes, at samme Møller udj Commissionen om Møllernes taxation A° 1690 icke er blef- ven ansat til nogen taxt at schatte effter, for saa vit som bruges til Manufactur Verckerne, mens ickun interims ere sat for et wist hartkorn, om de til Kornquærne blef indret- tet, saa have Vi allernaadigst bewilget, at de maae wære fri og forskaanet for ald prætension og restantz, som af Ver- ckerne, som til Manufactur bruges, hos de brugende i nogen maade kunde fordres til førstkommende Nytaar 1.699, fra hvilcken tid Vi og af sær Kongl. Naacle haver bewilget, at de maae nyde samme frihed udj Sex effter følgende Aar af Verckerne, saa lenge de Virckelig imidlertid til Manufactur bruges, og paa det at weclkommende Ejere desto meere schal beflitte sig paa at forskaffe døgtige folck til Manufac- tur Verckerne, ere Vi allernaadigst tilfredz, at tuende Per-