Strandmøllen

122 „naar hand derfor Betalte Til liands Mayst een 4, 5 eller 600 Rixdr. som er den Allerhöyeste Capital!, at dette stedtz Landgilde nogen tiid kunde bringe", Møllen har, bedder det, „saa ringe Grund til tillæg, at den icke liar een Rett goed Kaalhauge“. Rentekammeret slutter sig i sin Indstilling af 9 Oktober 1719 (Rentek. JRelat.- og Resolutions- Prot. 1719—1720, S. 859—865) væsenligt til denne Betænkning. Til Oplysning om faktiske Forhold hedder det i den: „Hvad hånd [d. e. Drew- sen] til slutning anfører om de Manufacturisterne dend 24 Janvarij 1705 allernaadigst forundte privilegia, der er af lige indhold med hvis de Reformerede allernaadigst er bevilget og fornemmelig bestaar udi frihed ior alle slags Skatter udi de første 20 Aar, de sig her nedset- ter, hvor af hanel ey hid indtil det Ringeste haver profiteret men svaret af sig og Hustru 16 Rdr., et Barn 4 Rdr., Præceptor 3 Rdr., 14 Tieniste Folck 14 Rdr. og een lugtVogn 20 Rdr., giör i alt Kopp- skat 57 Rdr. og derforuden i Krigsstyr 50 Rdr., er tilsammen 107 Rdr.“ Rentekammeret henstiller, om Drewsen ikke „for sin Persohn og de Folck, hand til Papiir verkets drifft og brug maa holde, for extra ordinaire personelle Skatter Allernaadigst maa vorde befried“. Den kgl. Resolution af 16 Oktober 1719, der er paategnet Indstillingen, lyder dog saaledes: „Mand finder Betenckelig de Eiendombs Rettig- heder til [hannem] at abalionere eller til hannem at overlade, i det denne Mølle for 19 Tønder 3 skp. 2 fkr. % alb. hart Korn i Matri- culen indført staar“. — Efter Kronborg Rytterdisfrikts Jordebog for 1718 (Rentek. Ark.) gav Møllen i „Extraindtægter“ 85 Rd. 81 7/9 /i nemlig „af Mølleskylds hartkorn (19—3—2—2—*/a—, 2rd. 64/J pr. Tde.) 51 rd. 817/9 {i-, Landgilde med (20 Tdr. a 10 33 rd. 32 /3 og i Penge 113. 1720, 2 Marts. Andragende fra Gehejmeraad Iver Rosen- krands om, at Strømforholdene paa Mølleaaen maa blive regulerede. Höy og Welbaarne Herrer, Eders Höy Grevelige Excellentzis og Samtlig Höy og Welbaarne Herrers Skrivelsze af sidstleden 17de Februarj haver Jeg vel bekommet og strax derpaa icke Alleeniste kaldet Hans Witt Møller udj Lyngbye Mølle saavelsom Walckmesteren Christian Kirchbach og Papier Mølleren Diewitz for mig for at erfare af clennem, det noyestø skee kunde, dend rette og Eegentlige Beskaffenhed af Sagen, hvorover bemte Christian Kirchbach udj sit indgivne Aller- underdanigste Memorial af 20de Januarj, hvoraf Extract mig