Strandmøllen

Forfatter: C. Nyrop

År: 1878

Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 316

UDK: 061.5 (489) Str

AKTSTYKKER

TIL OPLYSNING OM

DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION

MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT

SAMLEDE AF

C. N Y R O P.

UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.

KJØBENHAVN.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 368 Forrige Næste
153 Manufacturer maatte bortselges, Thi liave Vi allernaadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at for- nevnte Commerce Raacl Gerhart Hansen Lichtenberg maa til fornevnte sit Papiirs Manufacturs York lade opkiöbe Klude i bemelte Vore Lande Fyen og Jylland, til hvilken Ende clet hermed alvorligen skal være forbuden fremmede Omløbere, at cle ikke med saadanne Klude at opkiöbe maa giöre hannem ind-Pas; Forbydendes etc. Frederichsberg d. 21 Nov. 1732. Jyske Keg. XXVIII, Fol. 582. Udtogs vis trykt i Fogtmans Re- skriptsamling (IV, I, 1788, S. 85). — Lichtenbergs Ansøgning, dateret Horsens den 24 September 1732, findes i Jyske Indlæg for 1732 Litra C; i den siger han bl. A., at han til Papirmanufakturets Opkomst „forhen om adskillige Privilegier allerunderdanigst haver suppliceret, men icke endnu der udinden fundet allernaadigst Bönhörelse"; nu sø- ger ban paany om Bevilling til at opkjøbe Klude, „og som Papirma- ger JDrewitz for sit udi Siælland havende Papirs Manufactur slig Be- villing i Siælland allernaadigst er forundet, Saa lever ieg udi det aller- underdanigste Haab, Deres Kongl. May* iligemaade dermed allernaa- digst gratificerer mig, for saavidt samme her i Riget icke allerreede er bemte Drewitz bevilged“. — Lichtenberg, der var Handelsmand (f. 9 April 1697), blev udnævnt til Kommerceraad d. 9 December 1729 (Jyske Reg. XXVII, Fol. 772) og senere til baade Justits- og Etats- raad, under 15 Maj 1739 blev han adlet. Han døde den 19 Juli 1764. (Se M. Frydensbergs Samling af Taler og Vers ved Gerh. de Lichten- bergs Død, Sorø 1765, og Adelslexikonet). Hans Hustru var Bodil Stefansdattei’ Hofgaard, der efter gjensidigt Testamente af 10 April 1733 (Jyske Reg. XXIX, Fol. 55—57) efter Mandens Død blev Ejer- inde af ogsaa Engelsholms Papirfabrik. Paa Papirmøllen lod Lichten- berg (se Dske Mag. IV, 1750, S. 327) sætte følgende Linier: Papirets Mølle-Verk, som Jylland fik, er dette, Commertz-liaad Lichtenberg lod allerførst oprette, Gud lad det blive ved til Landets Tarv og G-avn, Saa længe det har Folk, der skrive kan sit Navn. 125. 1734, 9 April. Bevilling angaaencle Joh. Drewsens' Begravelse. C 6tns Gr: A: V: At Vii efter Anne Kirstine Afgangne Johan Drewsens Efterleverske paa Papiir Manufacturet lier i Vort Land Siellancl, hendes herom allerunderdanigste giorte