Strandmøllen

246 virke det begjærede Forbud, og i Overensstemmelse hermed blev der svaret Christensen (sst. Nr. 1088, jfr. ad Rentek. jyske Toldkontors Journ. 0, Nr. 1417). G. Begtrup (Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i Nörre Jylland, 111, 1812 S. 140) meddeler, at Nymølle aarligt brugte 2000 Lpd. linnede og 1500 Lpd. uldne Klude samt 1500 Lpd. gammelt opslidt Tovværk og Reb; Fabriken, føjes der til, „mangler Understøttelse og duelige Folk“. 175. 1810, 2 Juni. Kgl. Resolution angaaende Papirfabrikan- ternes Vandmærker. Allerunderdanigst Forestilling! Bank-Commissair Collin liar i Anledning af nogle en- kelte indkomne falske Skatkammer Fonds-Beviser paa 20 rdr giort Finants Collegium opmærksomt paa. at Mærket i Pa- piret, Deres Majestæts Navnetræk, er paa en ubetydelig Forskiel nær det samme som i de ægte, hvortil Grunden er, at adskillige af Landets Papiirs-Fabrikker have dette Mærke i deres Former. — Da denne Omstændighed letter Falskner- nes Arbeide og fremmer deres Hensigt, saa har Bankcom- missairen foreslaaet, om det ikke ved Lov burde forbydes Papiirs-Fabrikanterne at betjene sig af noget Mærke, som ligner det, der bruges i Statens repræsentative Penge, samt om de Beholdninger, de maatte have for Øyeblikket af des- lige Papiirssorter ikke burde opkiøbes. Finants-Collegium maa være fuldkommen eenigt i, at det syntes rigtigst, at det blev Papiirfabrikanterne formeent at anbringe saadanne Mærker i deres Papiir, men at opkiøbe al det Forraad, der maatte haves, af saadant Papiir vilde være forbunden med megen Uleyliglied og næsten umuligt, da dette Papiir ikke blot maatte søges hos Fabrikanterne men hos alle de Detailhandlere, der give sig af med dette Slags Handel, og ligesaa troer man heller ikke, at det ved et Forbud burde forbydes Papiirsfabrikanterne at bruge slige Mærker, da man derved kunde giøre Falsknerne opmærksom paa netop at betjene sig af det Slags Papiir, men man troer, det vil være nyttigere ved et Circulaire at tilkjendegive samtlige Papiirsfabrikantere, at de herefter ikke maatte be-