Strandmøllen
Forfatter: C. Nyrop
År: 1878
Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 316
UDK: 061.5 (489) Str
AKTSTYKKER
TIL OPLYSNING OM
DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION
MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT
SAMLEDE AF
C. N Y R O P.
UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
253
digst have bevilget og tilladt, ligesom Vi og hermed bevilge
og tillade, at bemeldte Greve Schaffalitzky de Muckadell
maa i Grevskabet Muckadell anlægge og drive en Papiir
Mølle med Rettighed til de behøvende Kludes Indkiøb dog
uden Indskrænkning i Nogens Rettighed, som med Vort
AHerhöieste specielle Privilegium maatte være eeneberettiget
til Kludesamling i et vist Distrikt. Skulde imidlertid
o. s. v. (s. Nr. 162).
Kom. Koli. Ind.- og Fabr.-Fagets Prot. f. Priv. 1806—1813, S. 237.
— Sst. S. 207—208 findes et ligelydende Privilegium af 26 Maj 1810
blot med den Forskjel, at der efter Grevskabet Muckadell er tilføjet
„i Sönderbrohye“. I Marginen staar: „Forandret vide Pag. 237 og ej
afgaaet“. — Greven opnaaede „Permission for 8 Mand af de annec-
terede Batallioner, saalænge de arbeide ved den anlæggende Papiir
Fabrik“ (s. Kom. Koll.’s Kopibog for 1 Jan. til 30 Maj 1811, S.
362). Fabriken blev kaldet Erikshaab; 1819 arbejdede den med 3
Svende og 2 Drenge; een Bøtte ; dens Produktion i dette Aar var
2358 Ris Papir (O. J. Rawert: Industriens Tilstand i de danske
Provinser, 1820, S. 52; jfr. Nyeste Skild, af Kbhvn. XXIV, 1815, S.
1148; I. Lauritsen: Fyns Stifts patriotiske Selskabs Hist., Odonse,
1868, S. 69).
182.
1812, 1 April. Joh. Chr. Drewsen udtaler sig til Kommerce-
kollegiet om Forholdet til Skolen paa liaavad.
Strandmøllen d. 1 April 1812.
P. M.
I Andledning af S. T. Hr. Néltrops Skrivelse til det
Höie Collegium har ieg herved den Ære underdanigst at
svare: At det i enhver Henseende vilde være mig behage-
ligt at kunne sende de skolepligtige Børn ved min Fabrik i
en Skole, der ikke laae saa langt fra denne som den paa
Raaevadsdams Fabrik, da. der ved den daglige Hen- og Til-
bagegang tabes en for min Fabrik især under nærværende
Omstændigheder saare kostbar Tid. Men naar ieg derimod
overveier. hvad Udgifter der vilde være forbundne med et
Skole-Anlæg og Skolelærerens aarlige Underholdning, finder
ieg, at disse vilde blive for svær en Byrde, for saa vidt de
angaae min Fabrik. Naar en Skolelærer skal arbeide med
Lyst ved hans möisommelige Forretninger, maae han være
saaledes aflagt, at Næringssorger blive fremmede for ham,