Strandmøllen

Forfatter: C. Nyrop

År: 1878

Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 316

UDK: 061.5 (489) Str

AKTSTYKKER

TIL OPLYSNING OM

DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION

MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT

SAMLEDE AF

C. N Y R O P.

UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.

KJØBENHAVN.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 368 Forrige Næste
253 digst have bevilget og tilladt, ligesom Vi og hermed bevilge og tillade, at bemeldte Greve Schaffalitzky de Muckadell maa i Grevskabet Muckadell anlægge og drive en Papiir Mølle med Rettighed til de behøvende Kludes Indkiøb dog uden Indskrænkning i Nogens Rettighed, som med Vort AHerhöieste specielle Privilegium maatte være eeneberettiget til Kludesamling i et vist Distrikt. Skulde imidlertid o. s. v. (s. Nr. 162). Kom. Koli. Ind.- og Fabr.-Fagets Prot. f. Priv. 1806—1813, S. 237. — Sst. S. 207—208 findes et ligelydende Privilegium af 26 Maj 1810 blot med den Forskjel, at der efter Grevskabet Muckadell er tilføjet „i Sönderbrohye“. I Marginen staar: „Forandret vide Pag. 237 og ej afgaaet“. — Greven opnaaede „Permission for 8 Mand af de annec- terede Batallioner, saalænge de arbeide ved den anlæggende Papiir Fabrik“ (s. Kom. Koll.’s Kopibog for 1 Jan. til 30 Maj 1811, S. 362). Fabriken blev kaldet Erikshaab; 1819 arbejdede den med 3 Svende og 2 Drenge; een Bøtte ; dens Produktion i dette Aar var 2358 Ris Papir (O. J. Rawert: Industriens Tilstand i de danske Provinser, 1820, S. 52; jfr. Nyeste Skild, af Kbhvn. XXIV, 1815, S. 1148; I. Lauritsen: Fyns Stifts patriotiske Selskabs Hist., Odonse, 1868, S. 69). 182. 1812, 1 April. Joh. Chr. Drewsen udtaler sig til Kommerce- kollegiet om Forholdet til Skolen paa liaavad. Strandmøllen d. 1 April 1812. P. M. I Andledning af S. T. Hr. Néltrops Skrivelse til det Höie Collegium har ieg herved den Ære underdanigst at svare: At det i enhver Henseende vilde være mig behage- ligt at kunne sende de skolepligtige Børn ved min Fabrik i en Skole, der ikke laae saa langt fra denne som den paa Raaevadsdams Fabrik, da. der ved den daglige Hen- og Til- bagegang tabes en for min Fabrik især under nærværende Omstændigheder saare kostbar Tid. Men naar ieg derimod overveier. hvad Udgifter der vilde være forbundne med et Skole-Anlæg og Skolelærerens aarlige Underholdning, finder ieg, at disse vilde blive for svær en Byrde, for saa vidt de angaae min Fabrik. Naar en Skolelærer skal arbeide med Lyst ved hans möisommelige Forretninger, maae han være saaledes aflagt, at Næringssorger blive fremmede for ham,