Strandmøllen

269 196. 1825, 5 September. Ansøgning fra Joh. Chr. Drewsen om Tilvirkningen af Hærner eller Oliepuder. Det Kongelige General Toldkammer °g Commerce Collegium. Strandmøllen d. 5 Sept. 1825. Saavidt jeg veed, lod det Kongelige Commerce-Collegium i sin Tid en Sadelmager navnlig Miinnich i Kiøbenhavn, af en Hollænder lære at giöre de saakaldte Hærner, der bru- ges ved Oliemøllerne. Sadelmager Miinnich har hidtil giort dem og giort dem meget godt. Men hvad der vel næppe var Collegiets Mening, er indtruffet; nemlig at Miinnich hol- der Sagen hemmelig, som lian ogsaa let kan. da han er den eneste, der kiender den. Hertil kominer nu, at han er me- get brystsvag og let kan døe og med liam en Sag, hvorpaa Collegiet nok anvendte en Deel, og som er Oliemøllerne vigtig. Jeg vover derfor at foreslaae, at det Kongelige Gen. Toldk. og Com. Collegium endnu engang vilde anvende no- get paa denne Sag og ved at give Miinnich en passende Er- statning for sin Hemmelighed faae ham til, medens han endnu kan, at lære Andre denne Fabrikation. Men for at den ikke atter skal blive en Hemmelighed og for at Hær- nernes meget höie Priis — jeg har givet 54 Rd. for Parret — kunde nedsættes, vilde det vist være hensigtsmæssigt, at ham paalagdes at tillære i det mindste to Mænd, af hvilke, om det höie Collegium vilde tillade det, jeg meget gierne vilde foreslaae den ene. Underdanigst Joh. Chr. Drewsen. ad Kom. Koil. Ind.- og Fabi’.-Fagets Journ. DD, Nr. 16 (jfr. CC Nr. 775). — Under 28 Januar 1826 svarer Kollegiet, at det ikke kan indlade sig paa Sagen, da Miinnich forgjæves har tilbudt flere her- værende Oliemølle-Ejere at oplæi’e deres Arbejdere imod en Betaling af 75 Rd. for hver. — Drewsen drev Oliemølleriet med Kraft; fra 1826 var en Oliemølle ogsaa i Gang paa Springforbi, men i 1831 ophørte hele denne Virksomhed ved Toldbestemmelsen i 1* rd. 27 Av- gust 1831 (s. C. Nyrop: Meddelelser fra Industriens Omraade, 1876, S. 166—167).