Herman Raffel 1869-1919

Forfatter: TH. HAUCH-FAUSBØLL

År: 1919

Forlag: TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (IVAR JANTZEN)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 44

UDK: 38 (065)

UDARBEJDET I ANLEDNING AF

HALVTREDS AARS JUBILÆET

VED

TH. HAUCH-FAUSBØLL

DIREKTØR FOR

DANSK GENEALOGISK INSTITUT

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
8 HERMANN RAFFEL Den nederste Boutique ved Vester aae er fra i Dag af igjen aabnet og forsynet med alle Slags Hør og Uitekræmmervarer, til- ligemed Jern, Salt, Kul, Tjære, Caffe og Sukkere, saavel raae som raffinerede, samt fine og ordinaire Tobakker med meget mere, som sælges til meget billige Priser hos Undertegnede. Aalborg, den 2den October 1830. Albert Raffel. Den Plads, Albert Raffel her havde udset til sin Virksomhed, laa lige ved Færgestedet til Nørresundby, der 1865 afløstes af Ponton- broen, og var saaledes valgt med megen Omsigt. Saa snart han havde erhvervet sig tilstrækkelige Pengemidler, købte han derfor ogsaa Ejendommen ved Skøde af 20. Dec. 1841 for 3,800 Rdl. Gaarden strakte sig mod Vest ud til Kattesundsgade, og ligeoverfor paa den modsatte Side af denne Gade havde han kort i Forvejen købt en an- den Ejendom og en Lade- og Losseplads paa ca. 4000 Kvadratalen ud til Limfjorden. Den lette Adgang, han saaledes fik til Søen, for- anledigede ham 1843 til at købe en Fjerdepart afGaleasen »Fortuna«, af hvilken han senere blev Eneejer. Desuden købte han 1862 en Gaard i Urbansgade med tilhørende Reberbane udenfor Urbansport. Han var en Tid en meget formuende Mand, men et Tab, som et østersøisk Handelshus paaførte ham, gjorde et betydeligt Skaar i hans Velstand; endnu i 1864 opføres han dog blandt de højstbeskattede i Byen, han svarer ligesom Biskop Kierkegaard 210 Rdl. i Byskat. Albert Raffel var tillige en kundskabsrig Mand; han beherskede de 3 Hovedsprog og var paa sine gamle Dage i Begreb med at lære sig selv Italiensk, da hans yngste Søn vendte hjem fra Sydamerika, hvilket bevirkede, at han lagde det italienske Sprog til Side og gav sig til at studere Spansk. Blandt sine Medborgere nød han stor An- seelse, han valgtes af dem til Borgerrepræsentant og 1857 Raad- mand. 1854 havde han deltaget i Stiftelsen af Diskonto-, Laane- og Sparebanken i Aalborg, i hvis Bestyrelse han fik Sæde, og da Prøj- serne under Krigen 1864 besatte Aalborg, dannede han i Forening med Godsejer Gleerup til Vang og Købmand Ludvig Hartvigson en Komité for at bringe Orden i Forplejningen og Rekvisitionerne; han traadte med Fasthed op mod alle Overgreb og forstod at skaffe sig Respekt hos Generalløjtnant Falkenstein, der havde Overkom- mandoen over Besættelseskorpset. Efter Fredsslutningen kom Kong