Herman Raffel 1869-1919

20 HERMANN RAFFEL 80erne, og hvor foruden de kjøbenhavnske Isenkræmmere ogsaa Provinshuse som R. Aggerholms Eftf. i Holstebro var blandt de be- tydeligste Kunder. I Slutningen af samme Aar fik han samtidig over- draget Repræsentationen for det tidligere nævnte Possementmager- firma S. Rössner & Co. i Frankfurt a. M. og for Gustav Strauss & Co. i Gablonz, Bøhmen; det sidste Firma beskæftigede sig med Frem- stilling af Glas-Galanterivarer, Prismer, Agraffer, Broscher og lignen- de. Blandt Raffels Kunder i disse Ting var bl. a. Fritzsche’s Glas- handel. Begge Firmaer havde en betydelig Omsætning i Danmark, men da de havde deres egne Rejsende, der regelmæssig besøgte Skan- dinavien, var Arbejdet mindre besværligt for Raffel, og han beholdt Agenturerne til 1891. Af Huse, han i 1882 kom til at repræsentere, kan nævnes Funke, Borbet & Co. i Langendreer, Westfalen, der gennem ham fik me- get betydelige Leverancer af Traad til Telefon- og Telegrafanlæg, og F. W. Koch & Co. (fra 1885 Hohenlimburger Walzwerk & Drahtzieherei, Weber & Giese), der navnlig arbejdede i Danmark med Flasketraad og Baandjern. Med førstnævnte Fabrikat forsynede Raffel bl. a. en Tid Tuborg Fabrikker. 6. Februar 1883 afgik Raffels Fader ved Døden og B. H. Jacobsen (senere Direktør i Christiania Tivoli) fik nu Prokura i Post- og Told- sager. Samme Aar overtog Raffel Agenturet for Balcke, Tellering &Co. i Benrath ved Dusseldorf, for hvilket han i Aarenes Løb fik en betydelig Omsætning i Gasrør og Damprør til Grossister og i Kedel- rør til Skibsværfter, Jernbaner og større Maskinfabrikker. Da han i Slutningen af 1892 tilbød sin Broder Rolf Raffel i Christiania Agen- turet for Norge, anslog han sin aarlige Provision for dette Firma til 2 ä 3 000 Mark. 11911 maatte FirmaetHermannRaffel imidlertid opgive det af Hensyn til det af Firmaet repræsenterede Aktieselskab »Phoenix«. 1883 overtog Raffel ogsaa Agenturet for Comptoir der vereinigten Stiefeleisen Fabriken, W. Schmidt i Hagen og for Den norske He- steskosømfabrik i Christiania, der lededes af Henrik Ibsens energi- ske Fætter Ole Paus, men det lykkedes ikke det sidste Fabrikat den Gang at tage Konkurrencen op med de tyske Søm.