Historisk Mathematik
Et indledende Kursus
Forfatter: Poul La Cour
År: 1888
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 374
UDK: 510 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000175
Med 174 Textbilleder og en Tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VII
sådan plejer man gjerne at betragte selve Mathematiken
for kjendt, og der kan da tages andre Hensyn end de, som
lier må være de afgjørende, hvor Hensigten er en ganske
anden. Jeg vil lære den deri Ukyndige at forstå vore
Tals, vore Brøkers, en Vinkels (osv.) egentlige Væsen og
vigtigste Egenskaber, og jeg gjør det ved at fortælle om
de væsentlige Skridt, Menneskeslægten i det Hele og Store
har gjort for at nå fra et endnu lavere Standpunkt end
det, hvorpå Eleven måske ellers ståer, og lige til ved-
kommende Sag er bleven fuldstændig gjennemklaret.
Således tager jeg Sag for, efter Sag, idet jeg ganske vist
ofte ved en ny Sag må begynde helt langt tilbage i Tiden
og undertiden kan gå frem næsten imod Nutiden; men
når jeg tager hver Sag på det Tidspunkt, da den har
skudt sine kraftigste Skud (idet jeg som sagt dog fra
dette Tidspunkt gåer tilbage, og måske derefter frem i
Tiden), så falder det i Reglen ikke svært at lade disse
Sager følge på sådan Måde efter hinanden, at den krono-
logiske Gang dog bliver nogenlunde respekteret, hvad der
for selve Historien er det heldigste, medens det på den
anden Side ikke bliver en usystematisk Undervisning,
hvad der vel vilde være enhver alvorlig Mathematiklærer
det mest utilfredsstillende af alt.
For nogle År siden, skulde vel et Forsøg som nær-
værende næsten have vist sig som en Umulighed.
Medens man i Renaissancetiden og de følgende Ar søgte
tilbage til de Gamles Guldgruber, har man indtil for få
År siden snarere rastløs higet fremad. Nu have imidlertid i
flere Lande mathematike Lærde med Bistand af Filologer atter
begyndt at udgive Arbejder om „Mathematikens Historie“,
hvoraf Stoffet må tages til et Værk som nærværende,
hvis det ikke skal komme til at svæve i ° Luften. Hine
Arbejder række naturligvis langt videre. Således giver et
Værk, som „Keglesnitslæren i Oldtiden“ af H. G. Zeuthen
ikke alene interessante mathematiske og kulturhistoriske
Bidrag; men det udvider uvilkårlig Synkredsen for endog
vidtkomne Mathematikere, gjennem et sådant Værk at få
Fortrolighed med Grækernes storartede og ejendommelige
Tankearbejder. - Måtte de nævnte historiske Studier fort-
sættes, og der er vel ingen Grund til at tvivle derom, vil
der også År for År foreligge flere Hjælpemidler til at
forbedre et Arbejde som nærværende, der rimeligvis har
sine Skrøbeligheder, ja, hvor vel sagtens mangen Enkelt-