Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

VII sådan plejer man gjerne at betragte selve Mathematiken for kjendt, og der kan da tages andre Hensyn end de, som lier må være de afgjørende, hvor Hensigten er en ganske anden. Jeg vil lære den deri Ukyndige at forstå vore Tals, vore Brøkers, en Vinkels (osv.) egentlige Væsen og vigtigste Egenskaber, og jeg gjør det ved at fortælle om de væsentlige Skridt, Menneskeslægten i det Hele og Store har gjort for at nå fra et endnu lavere Standpunkt end det, hvorpå Eleven måske ellers ståer, og lige til ved- kommende Sag er bleven fuldstændig gjennemklaret. Således tager jeg Sag for, efter Sag, idet jeg ganske vist ofte ved en ny Sag må begynde helt langt tilbage i Tiden og undertiden kan gå frem næsten imod Nutiden; men når jeg tager hver Sag på det Tidspunkt, da den har skudt sine kraftigste Skud (idet jeg som sagt dog fra dette Tidspunkt gåer tilbage, og måske derefter frem i Tiden), så falder det i Reglen ikke svært at lade disse Sager følge på sådan Måde efter hinanden, at den krono- logiske Gang dog bliver nogenlunde respekteret, hvad der for selve Historien er det heldigste, medens det på den anden Side ikke bliver en usystematisk Undervisning, hvad der vel vilde være enhver alvorlig Mathematiklærer det mest utilfredsstillende af alt. For nogle År siden, skulde vel et Forsøg som nær- værende næsten have vist sig som en Umulighed. Medens man i Renaissancetiden og de følgende Ar søgte tilbage til de Gamles Guldgruber, har man indtil for få År siden snarere rastløs higet fremad. Nu have imidlertid i flere Lande mathematike Lærde med Bistand af Filologer atter begyndt at udgive Arbejder om „Mathematikens Historie“, hvoraf Stoffet må tages til et Værk som nærværende, hvis det ikke skal komme til at svæve i ° Luften. Hine Arbejder række naturligvis langt videre. Således giver et Værk, som „Keglesnitslæren i Oldtiden“ af H. G. Zeuthen ikke alene interessante mathematiske og kulturhistoriske Bidrag; men det udvider uvilkårlig Synkredsen for endog vidtkomne Mathematikere, gjennem et sådant Værk at få Fortrolighed med Grækernes storartede og ejendommelige Tankearbejder. - Måtte de nævnte historiske Studier fort- sættes, og der er vel ingen Grund til at tvivle derom, vil der også År for År foreligge flere Hjælpemidler til at forbedre et Arbejde som nærværende, der rimeligvis har sine Skrøbeligheder, ja, hvor vel sagtens mangen Enkelt-