Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

98 VINKLEN. længde svarer dog ikke den dobbelte Solhøjde (Tg. 22). Skyggelængden egner sig derfor nok til at fastslå en enkelt uforanderlig Heldning, men den egner sig ikke til at være Mål for Held- 9 ningen; thi da måtte der o \ kræves, at så mange Gange, som Målet er større eller mindre, ei \ også Holdningen. Derfor skulle vi strax komme \\ til et bedre Mål for Held- \ ningen; men først et Par \\ Ord om den allerede \ \ __I___X nævnte Angivelsesmåde. Tg 22 § 72. På næsten alle Ægyptens Pyramider have Sidefladerne — dette kunne vi endnu udmåle — havt nøjagtig lige stor Heldning. Det må antages, at denne bestemte Heldning har hørt til de kanoniserede For- skrifter [Q], hvorefter de ægyptiske Foretagender i såre mange Retninger lededes. Man har ved Bygningen havt visse Mål, der skulde holdes med Hensyn til Heldningen, bestemte på en lignende Måde som den, hvorved Sol- strålernes Heldning kunde fastslåes. Nogle Opgaver i Ahmes’ Regnebog (§ 36) staclfæster dette, idet der dog her er angivet (ganske vist ikke, hvor mange Gange den vandrette Linie a (Tg. 23) er mindre end Højden b, men) hvor mange Gange den vandrette Linie a er mindre end Pyramidens skrå Kant c, nemlig omtrent I af c, hvilket selvfølgelig også må være bestemmende for Heldningen. Man kunde imidlertid ikke kontrollere denne Heldning indvendig fra; thi Bygningsmåden hindrede dette, idet nemlig hver Farao, der kom på Tronen, påbegyndte Opførelsen af en Pyramide omkring sit tilkommende Gravkammer på en kvadratisk Grundflade, fra hvilken trappetrinformige Sider efterhånden førte op til Spidsen.