Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

VINKLEN. 97 zonten således, at jo højere Solen stod, des kortere måtte Skyggen være *). Skyggens Længde er altså en Slags Angiver af Solens Højde; men Skyggens Længde beroer naturligvis også på Stokkens Højde, idet f. Ex. en 3 Gange så lang Stok giver en 3 Gange så lang Skygge. Vilde man altså be- tegne en bestemt Solhøjde, kunde det ske derved, at man f. Ex. sagde: en sådan Solhøjde, at Skyggen er halvt så lang som Stokken, eller en Solhøjde, som er ligeså lang som Stokken, e. 1. Udtryksmåden er i og for sig bestemt nok for hvert enkelt Tilfælde; men vil man sammenligne de forskjellige Højder, falder det let i Øjnene, at ikke alene svarer den store Skygge til den lille Solhøjde (altså omvendt), men til den halve Skygge- *) Det var navnlig som Soluhr, at Grækerne tog Gnomon i Brug. Man tegnede på Jorden 6 Cirkler omkring Stangens Fodpunkt Tg. 21 forestiller en Gnomon set lige oven- fra. Når Solen om Formiddagen steg, blev Skyggen kortere og kortere, så at dens Ende trak sig inden- for den ene Cirkel efter den anden og angav derved et Klok- keslet for hver Cirkel, den passerede. Om Eftermiddagen om- vendt. Hvis imidler- tid Cirklerne ere teg- nede således, at Ti- merne ere lige lange på en Årstid, ville de ikke være nøjagtige på en anden. Om Vin- Tg. 21. teren vil Enden af Skyggen forøvrigt beskrive en lignende Linie som ab i Løbet af Dagen. Ved Jevndøgnstid beskriver den en ret Linie cd og ved Sommertid en Linie som ef. Hist. Mathematik. 7