Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

96 VINKLEN. Mængde andre Stillinger med større eller mindre Held- ning, såsom a, b, c i Tg. 19. De Folk, der som Ægypterne, Babylonierne, Hin- duerne og Kineserne særlig iagttog Stjernerne, måtte snart føle Trangen til på en nøjagtig Måde at kunne give Udtryk for den Retning, hvori de så en Stjerne, Solen eller Månen. Da Øjet ikke tåler at fæste sig på Solen, brugte man for dennes Vedkommende en Gnomon, der bestod i en Tg. 19. lodret oprejst Stang, som kaster Skygge på den vandrette Jord- flade. Gnomonen var efter Herodots Beretning opfunden af Babylonierne, og fandt, omtrent midt i det 6te Århundrede, Vej til Grækerne. Dog findes der også på en gammel ægyptisk Ind- skrift et Billede, der rimeligvis er en Gnomon*). Skyggens Retning henad Jor- den (Tg. 20) angav åbenbart lige den modsatte Retning af denr hvori Solen befandt sig; og Skyggens Længde beroede åben- bart på Solens Højde over Hori- *) Det i § 68 nævnte kinesiske Skrift hedder Tsjiu-pi. Tsjiu er nu Navnet på den Konge, der fremføres talende (se Anm. til §68); men det kan også betyde Cirkel. Pi betyder Ben: Tsjiu-pi er altså måske »Ben i Cirklen« o: Gnomon. I hvert Fald have Kineserne havt en lignende Indretning. Thi iTsjiu-pi er angivet, at en Stok på 8 ved Sommersolhverv gav en Skygge på ved Vintersolhverv på 13|. En Udregning af, hvor stor Skyg- gen må have været i Året 1100 f. Kr. på det anførte Sted (Loyang) viser, at de anførte Iagttagelser ere meget gode, hvilket stadfæster Pålideligheden af Tsjiu-pi.