Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

MALING AF DET UTILGJÆNGELIGE. 111 sige. Thi disse, som ere dygtige i Himmelkundskaben, men hemmelighedsfulde og ikke gjerne fortælle andre derom, bragte de kun med Tiden og ved venskabelig Ærbødighed så vidt, at de meddelte dem nogle af deres Kundskaber; men det meste skjulte dog Barbarerne (o: Ægypterne).« Under disse vanskelige Forhold, hvor de besøgende Grækere ofte måtte gjætte sig til Ægypternes Mening, og vel stundom ikke en Gang havde let ved at afgjøre, om det, de senere fandt på, var deres eget eller Ægyp- ternes, er det forståeligt, at ikke alene i Nutiden, men også i Oldtiden lyde Udsagnene om Ægypternes Viden- skabelighed højst forskjelligt. Snarest må det vel an- tages, at de med den for Kamiterne [Q] ejendommelige Dygtighed i Håndens Verden i Forbindelse med sund menneskelig Omtanke have udfoldet en stor udvortes Virk- somhed og udført de mange storslåede Foretagender, hvorom de uforgjængelige Ruiner bære Vidnesbyrd. Rigt Æmne til Eftertanke var altså tilstede, og i visse Henseender vare Tankerne allerede tænkte; men det tør måske siges, at de væsentlig vare tænkte for Tingenes Skyld. Man sporer endnu ikke den Glæde, der er ved at tænke Tankerne for Tankernes Skyld, og som senere kjendes; thi hvor noget er i Færd med at komme frem som rent Tankeindhold, f. Ex. i Trekanten 3, 4, 5 (§§ 68—70), der tilslører man det ved at stille en Guddom på dets Plads istedenfor at lægge det klart frem. § 82. Det blev derimod Grækerne, der efterat have samlet ind i Ægypten, først ret egentlig fik gjort dette for selve Tanken og for al videre Udvikling så betyd- ningsfulde Skridt; men det er betegnende for de højt- stræbende Jafetider [Q], at hvad der omtales som noget af det, der først optog dem, er Bestræbelsen efter at måle det utilgjængelige. Det er omtalt, at Ægypterne må have kunnet gjøre en sådan Måling af Linien fra