Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

236 PERSPEKTIV. under Solen«, kan det have nogen Betydning, at der hos Grækerne kan påpeges Områder, som vitterlig ere absolut nye. Et sådant er Perspektiven; og medens vi desværre ikke kunne danne os nogen bestemt Fore- stilling om, hvor vidt man bragte denne Sag, bør den dog ikke forbigåes i Tavshed, da fremragende Mathe- matikere vides at have prøvet Kræfter med denne Op- gave. Det Tidspunkt, hvor vi have historisk Beretning om, at man bestræber sig for at skaffe et mathematisk Grundlag for Perspektiven, falder først efter Pytha- goras’ Tid, nemlig på en Tid, da Midtpunktet for græsk Kultur atter er flyttet østerpå, til Athen efter Perser- krigene [Q], Pythagoræernes noget hemmelighedsfulde og aristo- kratiske Samfund var på mange Steder blevet sprængt og forjaget, og skjøndt man anså det for en Skam at åben- bare Hemmelighederne for andre og endnu mere at gjøre det for Fortjenestens Skyld, havde dog mangen en land- flygtig Pythagoræer set sig nødsaget til at kapitalisere sine Kundskaber, der således fik en større Udbredelse end de ellers havde fået. Brudstykker af dette Samfund træffe vi da også i det ny Kulturens Midtpunkt, og herhen kom mange andre fra forskjellige Kanter, der- iblandt også fra Jonien. § 176. Blandt de Ting, der blomstrede i Athen efter Perserkrigene, er også Skuespildigtningen; og Op- førelsen af Aiskylos’ Skuespil [Q] skal have givet An- ledning til Perspektivens Udvikling, idet en vis Agatharkos skal have bestræbt sig for at dekorere den lidet dybe Scenes Baggrund således, at det skuffede Øjet ved at give dette Indtryk af, at det ikke havde en Mur for sig, men at det så ind i et Landskab, i en Gade e. 1. Denne Omstændighed gav et Par Mathematikere Anaxagoras og Demokritos Anledning til at behandle denne Sag fra et rent mathematisk Standpunkt og så- ledes lægge Grunden til Perspektivlæren. Den romerske