Historisk Mathematik
Et indledende Kursus
Forfatter: Poul La Cour
År: 1888
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 374
UDK: 510 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000175
Med 174 Textbilleder og en Tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238
PERSPEKTIV.
eller derover; men hans Hovedvirksomhed er rimelig
falden mellem År 420 og 400. Han var ikke alene i
Ægypten, men berejste også Forasien og Persien, og
har efter eget Udsagn været i alle Dele af den da kjendte
Verden. Han var både en kundskabsrig Mand og, som
det synes, en fremragende Mathematiker; men desværre
vide vi kun dårlig Besked om hans Frembringelser,
medens Titlerne på hans Bøger vise, at han har skrevet
om alt muligt, endogså Krigsvæsen. Demokritos fik Til-
navnet »den smilende« eller »leende«, noget som måske
for en Del har havt Sammenhæng med hans Filosofi,
som var en ren Materialisme, idet han ikke troede på
noget åndigt, hvad Anaxagoras havde gjort, og Demo-
kritos betragtede det som Hovedopgaven at være så
glad og så lidet uroet af Frygt og Håb som muligt. Der-
imod udviklede han Anaxagoras’ Atomtheori videre. —
Plato (om hvem senere) gåer over ham i fuldstændig
Tavshed, medens han ellers omtaler de fleste af Old-
tidens andre Filosofer. Demokritos’ Filosofi har uden
Tvivl været ilde set af Plato, som endog beskyldes for
at have bidraget til at tilintetgjøre hans Skrifter. Som
Mathematiker roses Demokritos meget af mathematiske
Forfattere, og enkelte af hans Bogtitler lader ane, at
der er tabt adskilligt med hans Værker. Hans »Retlinie-
beskrivelse« er måske et Værk om Perspektiven, som
han befattede sig med, og hvortil han måske sigter, når
han selv roser sig af, at ingen har overgået ham i
Tegnekunst (§ 60).
§ 177. Perspektivlæren er grundet på den Natur-
lov, at Lyset forplanter sig i en ret Linie (§ 62). Denne
Lov have de gamle Grækere kjendt, men indtil Aristo-
teles’ Tid have de rigtignok forsåvidt udtalt den bag-
vendt, som der tales om Sestråler, nemlig Stråler, der udgå
fra Øjet og beføle Tingene, medens det — som Aristoteles
bemærker — ikke kan være således (»thi da måtte man
ligeså godt kunne se i Mørke«), men det må være fra