Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

238 PERSPEKTIV. eller derover; men hans Hovedvirksomhed er rimelig falden mellem År 420 og 400. Han var ikke alene i Ægypten, men berejste også Forasien og Persien, og har efter eget Udsagn været i alle Dele af den da kjendte Verden. Han var både en kundskabsrig Mand og, som det synes, en fremragende Mathematiker; men desværre vide vi kun dårlig Besked om hans Frembringelser, medens Titlerne på hans Bøger vise, at han har skrevet om alt muligt, endogså Krigsvæsen. Demokritos fik Til- navnet »den smilende« eller »leende«, noget som måske for en Del har havt Sammenhæng med hans Filosofi, som var en ren Materialisme, idet han ikke troede på noget åndigt, hvad Anaxagoras havde gjort, og Demo- kritos betragtede det som Hovedopgaven at være så glad og så lidet uroet af Frygt og Håb som muligt. Der- imod udviklede han Anaxagoras’ Atomtheori videre. — Plato (om hvem senere) gåer over ham i fuldstændig Tavshed, medens han ellers omtaler de fleste af Old- tidens andre Filosofer. Demokritos’ Filosofi har uden Tvivl været ilde set af Plato, som endog beskyldes for at have bidraget til at tilintetgjøre hans Skrifter. Som Mathematiker roses Demokritos meget af mathematiske Forfattere, og enkelte af hans Bogtitler lader ane, at der er tabt adskilligt med hans Værker. Hans »Retlinie- beskrivelse« er måske et Værk om Perspektiven, som han befattede sig med, og hvortil han måske sigter, når han selv roser sig af, at ingen har overgået ham i Tegnekunst (§ 60). § 177. Perspektivlæren er grundet på den Natur- lov, at Lyset forplanter sig i en ret Linie (§ 62). Denne Lov have de gamle Grækere kjendt, men indtil Aristo- teles’ Tid have de rigtignok forsåvidt udtalt den bag- vendt, som der tales om Sestråler, nemlig Stråler, der udgå fra Øjet og beføle Tingene, medens det — som Aristoteles bemærker — ikke kan være således (»thi da måtte man ligeså godt kunne se i Mørke«), men det må være fra