Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

288 RUMFANG. så at hans Landsmænd på Grund af hans »glimrende« Anseelse kaldte ham Endoxos istedenfor Eudoxos. — Efter Besøget i Ægypten grundede han en Skole i Cizucus (det nuværende Panorma) ved Marmarahavet. Denne Skole nåede et højt videnskabeligt Standpunkt. Som vi strax skulle se, var det især denne, der med Tilskyndelser fra TarenL og fra Athen i denne Periode åbnede nye Baner for Mathematiken. — Men også som Lovgiver og Astronom skal Eudoxos have været frem- ragende. Navnlig roses han som den første, der på Stjernehimlen og i Planeternes Bevægelser ikke så noget som helst andet, end hvad der var at se, altså hos hvem det sidste Spor af Astrologi var forsvunden, medens han på mathematisk Måde stræbte at betegne alle Be- vægelserne. Da Eudoxos og hans Skole stod i sin Glands skal han med et stort Antal Elever være rejst til Athen, som nogle sige for at imponere Plato, der ikke tidligere skulde have agtet ham tilstrækkeligt. Er dette sidste rigtigt, må Planen være lykkedes; thi det vides, at Plato har henvist Folk, der vilde vide Besked i visse Retninger til Eudoxos. Eudoxos anså Lysten for det højeste Gode, eftersom den begjæres af alle levende Skabninger. Ikke des mindre synes han ikke selv at have været nogen Slave af sin Lyst, idet han tvært imod skal have tiltalt Folk ved sin — ganske vist livsglade — men smukke Adfærd. Om Menaikmos personlig ved man ikke meget andet end, at han var både Platos og Eudoxos’ Lærling. § 212. Som vi have set, havde Rummets Geo- metri eller Stereometrien begyndt at udvikle sig, navnlig ved Pythagoras’ Behandling af de regulære Legemer (§§ 164—173) og ved Anaxagoras1 og Demokritos’ Be- handling af Perspektiven (§§ 174—180). Ikke desmindre skal Plato have klaget over, at det stod så ringe til med denne Gren af Mathematiken. Eudoxos skal imidlertid