Historisk Mathematik
Et indledende Kursus
Forfatter: Poul La Cour
År: 1888
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 374
UDK: 510 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000175
Med 174 Textbilleder og en Tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
288
RUMFANG.
så at hans Landsmænd på Grund af hans »glimrende«
Anseelse kaldte ham Endoxos istedenfor Eudoxos. —
Efter Besøget i Ægypten grundede han en Skole i
Cizucus (det nuværende Panorma) ved Marmarahavet.
Denne Skole nåede et højt videnskabeligt Standpunkt.
Som vi strax skulle se, var det især denne, der med
Tilskyndelser fra TarenL og fra Athen i denne Periode
åbnede nye Baner for Mathematiken. — Men også som
Lovgiver og Astronom skal Eudoxos have været frem-
ragende. Navnlig roses han som den første, der på
Stjernehimlen og i Planeternes Bevægelser ikke så noget
som helst andet, end hvad der var at se, altså hos hvem
det sidste Spor af Astrologi var forsvunden, medens han
på mathematisk Måde stræbte at betegne alle Be-
vægelserne.
Da Eudoxos og hans Skole stod i sin Glands skal
han med et stort Antal Elever være rejst til Athen, som
nogle sige for at imponere Plato, der ikke tidligere
skulde have agtet ham tilstrækkeligt. Er dette sidste
rigtigt, må Planen være lykkedes; thi det vides, at Plato
har henvist Folk, der vilde vide Besked i visse Retninger
til Eudoxos.
Eudoxos anså Lysten for det højeste Gode, eftersom
den begjæres af alle levende Skabninger. Ikke des
mindre synes han ikke selv at have været nogen Slave
af sin Lyst, idet han tvært imod skal have tiltalt Folk
ved sin — ganske vist livsglade — men smukke Adfærd.
Om Menaikmos personlig ved man ikke meget andet
end, at han var både Platos og Eudoxos’ Lærling.
§ 212. Som vi have set, havde Rummets Geo-
metri eller Stereometrien begyndt at udvikle sig, navnlig
ved Pythagoras’ Behandling af de regulære Legemer
(§§ 164—173) og ved Anaxagoras1 og Demokritos’ Be-
handling af Perspektiven (§§ 174—180). Ikke desmindre
skal Plato have klaget over, at det stod så ringe til med
denne Gren af Mathematiken. Eudoxos skal imidlertid