Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

312 EUKLID. forekomme hyppigt i Naturen og på Steder, hvor det er særdeles vigtigt, at man kan behandle dem. Således bevæge alle Himmellegemer uden Undtagelse sig i Kegle- snit, navnlig i Ellipser, men for Kometernes Vedkom- mende også i Parabler og Hyperbler; og Keglesnitslæren er derfor det uundværlige Grundlag for Keplers Love og Newtons Redegjørelser for Himmellegemernes Bevægel- ser [Q], Fremdeles bevæger ethvert udkastet Legeme — forsåvidt det ikke forstyrres af Luften — sig i en Pa- rabel (ved et Vandspring eller Vandfald dannes i kort Tid Tusinder af Parabler, og det er utvivlsomt de lov- bundne Bevægelser, der tiltaler Øjet). Og endelig kan som et simpelt fysisk Exempel på Hyperblen nævnes, at når to plane Glasplader lægges med den ene Rand sammen, men med den anden i en ringe indbyrdes Afstand, vil Vand, som ved Hårrørsvirkning [Q] hæves op imellem Pladerne, indstille sig efter en Hyperbel (Tg. 167). Euklid. § 229. Kunne vi nu ikkø her følge dø græskø Mathematikere længere, så ståer endnu tilbage at nævne den elementære Mathematiks fuldstændige Afslutning. Denne blev fuldbyrdet i Alexandria omtrent År 300 f.Kr. Efter at F ilip af Makedonien i Slaget ved Kæronea 338 f. Kr. havde undertvunget Hellas, og Alexander den Store havde fuldendt sin Faders Værk, vundet sine glimrende Sejre i Asien, og anlagt Alexandria ved den kanobiske Nilmunding, flyttede Midtpunktet for græsk Videnskab og Kunst over til den, uden Exempel hurtigt opblomstrende Stad. Alexanders Eftermand på Ægyptens Irone, Ptolemæos Soter, Lagus’ Søn, fortsatte med Iver