Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

26 TALSKRIVNING. deres Skriftsprog overordentlig rigt på Tegn, af hvilke der nok findes 40 000, medens dog de 5000 regnes for tilstrækkelige til almindelig skriftlig Virksomhed. Hvert Ord kan derfor skrives med en Mængde forskjellige Tegn, alt efter dets Betydning, dets Forhold i Sæt- ningen osv.; og omvendt kan et enkelt Tegn læses på forskjellig- Måde, snart som ét Ord, snart som et andet, hvilket så må fremgå af den hele Sammenhæng, ligesom 1 0 i en dansk Bog kan læses enten: »én Grad« hvor man atter efter Omstændighederne kan tænke på en Varmegrad, en Bredegrad e. a., eller: »pro primo«, eller: »for det første«. For Talskrivningens.Vedkommende have Kineserne særlige Tegn for 1, 2, 3 ... 9, 10, 100, 1000, 10000 (se Tg. 8), og disse Tegn sammenføje de med gjennem- ført Orden, efter Foldningssystemet, således at de ved at sætte de små Tal foran de større udtrykke en Foldning, medens de små Tal lægges til, når de komme bagefter de større; men »foran« og »bagefter« må for- ståes i Overensstemmelse med Kinesernes Skrivemåde: thi de begynde til Højre på Papiret og skrive Linien nedad; dernæst skrives en ny Linie til Venstre for den anden fra oven og nedad, osv. Exemplet Tg. 9 frem- stiller altså Tallet 186214. Det er med Føje bleven bemærket, at Kineser- sprogets Ejendommelighed har hjulpet dem til denne gjennemførte Talskrivning, der ståer højere end de tid- ligere’ omtalte. Deres Ord kunne nemlig aldeles ikke bøjes, og når de sammensættes, kan der ikke heller være Tale om nogen Sløjfning eller Sammensmæltning af Ordene. De kunne altså ikke sætte 6. og 10 sammen som vi med Forskjel i Formen, hvorved vi kunne danne »Sexten« og »Sexti«. Men må nu Ordene »Sex« og »Ti«. ikke bøjes, så må Kineseren holde strengt på Ordenen, så at »Sexti« er 60 (ved Foldning, thi det lave